Riihimäkivej 3, Aalborg

C.A.C. Motorrenovering A/S ligger i det bynære industrikvarter Sofiendal ved udfaldsvejen Hobrovej. Bygningen udgør et 891 m² stort areal. Bygningens hovedvolumen er nord-sydvendt med et tværgående V-formet tagprofil, der deler den aflange bygning i to. En høj, større del mod øst, og en lavere, mindre del mod vest. Udenom svøber sig en kontorfløj med fladt tag, der skyder sig ind i hovedvolumens sydøstlige hjørne. Konstruktionen er opbygget over tværstillede jernbetonspær, der følger tagets profil, så de former et M med søjler i tagets knæklinie. Taget består af letbetonplader beklædt med tagpap, og facaderne af gult murværk og stålvinduer. Bygningens lange facader kendetegnes af høje jernindfattede vinduesbånd i hele bygningens længde, hvis horisontalitet understreges af opsprosningen.

Gavlfacaderne er holdt som rene ubrudte fladerne i gule tegl, der udgør en af bygningens væsentligste karakteristika. Deres gulstensmure er trukket let frem i forhold til sidefacadernes hvidkalkede brystningsmure og fremhæver derved gavlene. Det traditionelle murede hjørne er under afvikling, og murene er blevet til løsrevne skiver, der tektonisk frigør sig fra konstruktionen. Skorsten er rykket fri af bygningen og står som et solitært blankt rør, hvis vertikalitet kontrasterer og understreger bygningen horisontale orientering.

Arne Jacobsens behandling af arkitekturen nærmer sig med sydgavlen en leg med abstrakte former. Gavlskiverne fra den asymmetriske hal og den rektangulære kontorfløj samvirker med forgrundens lave mur og den fritstående skorsten. Fladerne forskyder sig næsten vægtløst i forhold til hinanden, og enhver lighed med et hus er transformeret til en abstrakt konstruktion i tre dimensioner med rødder i den internationale modernisme som Gerrit Rietvelds Schröder House eller Piet Mondrians kompositioner.

Tidstypisk for bygningen er fraværet af en egentlig hovedfacade. Derimod har den to karaktergivende facadeudtryk. Den lette horisontale østfacade, der med sit langstrakte vinduesbånd vender sig mod Hobrovej. Og den abstrakte sydgavl i gult murværk, som man bevæger sig rundt om for adgang til bygningen. Et andet tidstypisk træk, er at bygningen er opført uden synlig sokkel. Murværket står uformidlet på terrænet, som var bygningen vokset naturligt op af jorden. Farveholdningen er typisk for Arne Jacobsen og er i eksteriøret holdt til vinduer og døre. En pudsig detalje er at kun vinduernes sålbænk og kitfals er bemalet, mens rammerne er holdt i hvidt. En anden detalje er, at Arne Jacobsen har valgt hver sin farve til de aflange facader: En støvet blå til østfacaden og en støvet grøn til vestfacaden. Til ejendommen hører et mindre solitært garageanlæg beliggende på modsatte side af grunden. Garagen er samtidig med fabriksbygningen, men rummer ingen væsentlig fredningsværdi for bygningen eller helheden.

Bygningens form er nøje afledt af virksomhedens funktioner. Det aflange hovedvolumen deles i tagets knæklinie med den høje store maskinhal mod vest. Skillevægge mellem søjlerne inddeler vestdelen i mindre rum til forskelligt formål. Skillevæggene er udført i stålprofiler med matteret glas foroven og spejler med sin horisontale opsprosning facadernes vinduesbånd. Birummene mod vest rummer renseri, støberi, lager samt personalefaciliteter som frokoststue, baderum, omklædning og toiletter. Lysindfaldet er en vigtig del af arkitekturen og som en art modstillede shedtage hentes lyset ind via vinduesbåndene i øst- og vestfacaden. I hallen suppleres med en række ovenlysvinduer. Arne Jacobsen har i arkitekturen arbejdet med gennemlyste rum, hvor glasset i skillevæggene formidler lyset videre gennem de høje rum, så også de vinduesløse midterrum får dagslys. En raffineret effekt, hvor lyset enkelte steder i bygningen føres igennem tre til fire rum. Endvidere har Arne Jacobsen underbygget de arkitektoniske lysforhold ved at udforme alle bygningens lysarmaturer som lange lysstofrør placeret umiddelbart under eller over alle bygningens vinduer inklusiv ovenlys. Herved forenes det naturlige lys med kunstlyset, således at lyset altid kommer fra samme sted. Endvidere camoufleres lysarmaturerne i arkitekturen på enkel og funktionel måde. Lysarmaturernes placering ved vinduerne fik endvidere bygningen til at fremstå med oplyste vinduesflader om aftenen, og understreger derved sin visuelle eksponering mod Hobrovej.

Den rumlige plan er baseret på åbne og flydende rum, der griber ind i hinanden. Rummene er defineret ud fra deres funktion som kontorfløjen, der skubber sig ind i maskinhallen som en lav kasse. Kontorfløjen er hævet over hallens gulv og adskilt af et stort glasparti. Et glasbur til værkføreren skyder sig ud i hallen, hvorfra der er udsyn til porten og hallen. Kontorfløjen er inddelt i mindre rum af skillevægge med klart glas, og hvor farveholdningen er i samme to grønne nuancer som resten af bygningens vægge. I kontorfløjen er desuden direktør/regnskabsførers kontor, indbygget pengeskab, sidekontorer, mødelokale og lagerrum. Kontorfløjen er i 2007 renoveret af den nuværende ejer.

I selve hallen er maskiner og produktionsudstyr fjernet, men ellers står rummet med oprindeligt fast inventar og rumindretning, der vidner om bygningens industrihistorie.

Til den fritstående skorsten tegnede Arne Jacobsen et firmalogo og ur. Logo og ur er nedtaget af den forrige ejer, men der er truffet aftale om at det kan reetableres i forbindelse med en bygningsfredning.

Fabrikant Carl Christensen opsøgte i 1956 arkitekt Arne Jacobsen for at få denne til at tegne sin nye motorrenoverings- og cylinderboringsanstalt i Aalborgs sydlige udkant. Arne Jacobsen tegnede allerede i 1956 et forslag til en udvidelse af fabrikken, men en senere nabobebyggelse ændrede på grundens form og denne udvidelsesmulighed. I 1963 udvides fabrikken i stedet ved at forlænge bygningen med to fag. En løsning, der bevarede det oprindelige arkitektoniske udtryk ved blot at forlænge den aflange hovedbygning. Den eneste forskel til den ældre del er, at de to nye fag er opført med sokkel, men man bemærker ikke denne forskel, da brystningsmuren er kalket helt ned til terræn. Arne Jacobsen designede sammen med bygningen fabrikkens logo og en del af inventaret. På flere bygningstegninger ses hvordan arkitekten var med i planlægningen helt ned til placeringen af maskinerne, og hvordan maskinernes installationer kunne skjules i lange ingeniørgange under fabriksgulvet. Carl Christensen A/S har beskæftiget sig med motorrenovering i bygningen frem til 2006, hvor de sælger bygningen pga. af øgede pladskrav. Bygningen og dens industrielle karakter har derfor ikke har ændret sig væsentligt gennem 45 år.

Bygningen er beliggende i industrikvarteret Sofiendal, der er et af Aalborgs bedste industrikvarterer fra efterkrigstiden. Udlægning af Sofiendal-kvarteret begyndte i 1947 og blev strategisk anlagt langs Hobro landevej som adgangsvej, der en af byens store udfaldsveje og som i 1970erne fik parallelt følgeskab af en motorvejssammenfletning. Bygningerne er tænkt som en vigtig arkitektonisk markør langs vejene. Området er bebygget med let industri og adskilt fra landevejen af et grønt bælte. Den arkitektoniske stil er præget af efter amerikansk forbillede med store åbne bygninger i ét plan. En inspiration der bla. fandt sit forbillede i Henry Fords fabrikker. Sofiendal-området er karakteriseret ved fladebygninger med markerede industrielle arkitekturkendetegn som fx shedtage, fritstående skorsten o. lign. Som noget for denne bygningstype blev en stor andel af områdets industribygninger opført under medvirken af navngivne arkitekter, der med undtagelse af Arne Jacobsen alle var lokale.

Industriområdet Sofiendal er særdeles velbeskrevet i rapporten Det planlagte industrilandskab – om efterkrigstidens industrikvarterer i Nordjylland af Morten Pedersen, Nordjyllands Historiske Museum.

Ejendommen er i sin helhed meget intakt og med god originalitet, der som gennemdesignet industribygning fortæller om en industrikultur fra midten af 1950erne. Aalborg Kommune præmierede i 1956 bygning for Godt og smukt byggeri.

Læs videre om

• Hals Skanse
• Kongstedlund
• Nordjyllands Kunstmuseum

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen