Størstedelen af Ringkøbing-Skjern Kommune er en del af det vestjyske bakkeø- og slettelandskab, som ligger vest for Hovedstilstandslinjen og dermed ikke blev overskredet af isen under sidste istid. Bakkeøerne er rester af gamle landskabspartier fra næstsidste istid, Saale, og rager op som øer på de flade flodsletter fra sidste istid, Weichsel. Bakkeøerne repræsenterer derfor Danmarks ældste istidslandskaber.
I nord når den sydvestlige del af Skovbjerg Bakkeø ned i kommunen. Skovbjerg Bakkeø er Danmarks største bakkeø og strækker sig fra Ulfborg og Ringkøbing i vest til Ikast i øst og fra Holstebro og Storådalen i nord til Skjern Ådal i syd. Inde på den ellers udjævnede bakkeø ligger Omme Bakker, som når en højde på 90 m.o.h., og fra Videbæk nordpå langs grænsen til Herning Kommune kan man følge et langstrakt bakkestrøg med flere toppunkter på mere end 80 m.o.h. Længere østpå finder man Mombjerge med kommunens højeste punkt, Store Momhøj, på 95,4 m.o.h. Den sydlige del af kommunen udgøres af Varde Bakkeøs stærkt udjævnede morænelandskab. Landskabet skråner jævnt mod nordvest, og langs grænsen til Varde Kommune når det højder på 40‑50 m.o.h. Skovbjerg Bakkeø og Varde Bakkeø er adskilt af en 10‑12 km bred smeltevandsslette, der gennemstrømmes af Skjern og Omme Åer. Her ligger også byerne Skjern og Tarm.
Langs Vesterhavskysten har brændingsbølger og stormvinde forvandlet bakkeø- og slettelandskabets oprindelige, uregelmæssige kystlinje til en stærkt udlignet kyst. Det kommer tydeligt til udtryk ved klittangerne Husby Klit og Holmsland Klit, som afskærer hhv. Vest Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet.