Rise Kirkelade, Store Rise

Murene mod øst, vest og syd er opført før 1536. Stalden blev indrettet omkring 1910-20, og i denne forbindelse blev der isat et staldvindue samt udskiftet bjælkelag. Toiletterne og personalerummet blev indrettet i 1950'erne, og de tidligere lufthuller i murværket blev tilmuret omkring samme tidspunkt. Gavlen mod nord blev ommuret i nyere tid.

Rise Kirkelade ligger øst for Rise Kirke, hvor ladens østre langside ud til Rise landevej indgår som en del af kirkegårdsdiget omkring kirken lige nord for lågen ind til kirken.

Laden er opført i én etage og står hvidkalket under et halvvalmet tag af røde vingetegl. Murene mod syd, øst og vest er opført i munkesten, mens den nordre gavl er opført i nyere teglsten. Der ses få kampesten under murene. Den øvre del af søndre gavl er af granit og her er en rundbuet niche med false af munkesten, hvori der sidder en ældre revleluge med en sålbænk af røde tegl. I langsiderne er flere sorttjærede murankre. I den østre langside mod landevejen er en nyere revledør med overførte beslag og en ældre revledør, der er blændet indvendigt. I den vestre langside ind mod kirken er ligeledes en nyere pladedør, en ældre revledør samt et ældre staldvindue af støbejern. I den nordre gavl er en nyere, todelt revleport.

Laden er i det indre opdelt i to halvdele. Den søndre del er indrettet til stald og gulvet ligger en halv meter under gulvet i den nordre del. Stalden har støbt gulv, kalkede vægge og loftet udgøres af et nyere synligt bjælkelag med nyere loftsbrædder imellem. Der er rester af et tidligere bjælkelag i mødet mellem ydervægge og loftet. Der er båse og trug af træ, og der ses tilmurede åbninger i murværket. Den nordlige del af laden er indrettet til redskabsrum, personalerum med køkken og toiletter. Fra redskabsrummet leder en nyere ligeløbstrappe til tagetagen, der har en synlig, nyere tagkonstruktion og bræddegulv. Redskabsrummet har støbt gulv og bræddegulv, toiletterne har nyere klinkegulv og i personalerummet er et linoleumsgulv. Væggene er kalkede og loftsbjælkerne er synlige med dels loftsbrædder, dels gipsplader imellem.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ladens placering i kirkediget, hvor den østre langside udgør en umistelig del af indramningen af kirkegården og Rise Kirke. Rise Kirke ligger let hævet i landskabet og kirkeladen, kirkediget om den runde kirkegård samt kirkebygningen udgør et helstøbt miljø, der hæver sig over Rise og de omgivende marker.

Den kulturhistoriske værdi for Rise Kirkelade knytter sig til bygningen som en velbevaret repræsentant for de tidligere kirkelader, der var tilknyttet middelalderens kirker. Kirkeladerne blev anvendt til opbevaring og tærskning af tiendekornet, hvilket stadig kan aflæses i bygningens placering tæt på kirken samt i dens lukkede karakter med få åbninger, der aflukkes med funktionsbetingede revledøre og revleluge. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til bygningens munkestensmure, der er af særlig kulturhistorisk værdi grundet deres opførelse før 1536 samt til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling, herunder murankre, støbejernsvinduet og de ældre revledøre.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den enkle planløsning, den uudnyttede tagetage og til de funktionelt betingede overflader samt til de synlige konstruktioner. Hertil kommer de bevarede dele af bjælkelaget fra renæssancen i den søndre halvdel. Indretningen med båse og trug i stalddelen repræsenterer ligeledes en kulturhistorisk værdi, der vidner om den senere opstaldning af heste i begyndelsen af 1900-tallet.

Rise Kirkelades arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens klart afgrænsede og kompakte, lukkede volumen med tunge, kalkede mure under det ubrudte teglhængte tag. Bygningen fremtræder enkel og solid grundet den enkle materiale- og farveholdning, der samler murene af munkesten, granitsten og nyere teglsten til et velproportioneret hele.

Læs videre om

• Hammerichs Hus, Ærøskøbing
• Nørregade 13, Marstal
• Visdommens Kilde, Den Kgl. Danske Skole, Ærøskøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen