Romsø er en ca. 109 ha stor ø, som ligger i Storebælt, ca. 10 km nordøst for Kerteminde. Siden 1604 har øen hørt under Hverringe Gods, der ejes af familien Iuel Reventlow. Omkring 1920 havde øen mere end 50 indbyggere, og der var både skole og et fyr. I dag er øen ubeboet.
Øen består af en morænekerne, der på Ravnbjerg rejser sig op til 17 m.o.h. Hele den centrale del af øen dækkes af løvskoven Dyrehave, der fremstår som en natur- og græsningsskov med især bøg. I midten af skoven findes et stort moseområde med aske- og ellesump. Rundt om Dyrehave strækker sig et bælte af tjørnebevoksede, kalkrige overdrev, som på Maden i sydvest går over i en vidtstrakt strandeng.
Dyre- og plantelivet på øen rummer en række sjældenheder, heriblandt den kritisk truede sort pragttorbist samt rødlistede plantearter som baltisk ensian og spæd kløver. Ynglefuglene omfatter bl.a. tejst, klyde, havørn, huldue og ravn, hvorimod pirolen, som tidligere har ynglet på øen, lader til at være forsvundet igen. En karakteristisk del af dyrelivet er også de mange dådyr, hvis afgræsning holder overdrevene lysåbne, ligesom deres bid har givet øens hvidtjørne en karakteristisk timeglasform. De første dådyr blev udsat i 1200-tallet, men forsvandt senest under Englandskrigen 1807‑14. Den nuværende bestand stammer fra udsætninger i 1800-tallet.
Omkring halvdelen af Romsø, herunder hele Dyrehave, blev fredet i 1955. Maden fungerer desuden som et fuglereservat med adgangsforbud fra d. 1. april til d. 15. juli. Derudover er øen udlagt som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
