Rosenborggade 7-9, København

Rosenborggade har sit navn efter det overfor liggende Rosenborg, der af Christian 4. (1577-1648) blev opført i perioden 1606-1634. Gaden blev anlagt i 1650erne. Forhuset, sidehuset og pakhuset til Rosenborggade 7 blev opført i 1847 for garvermester J.J. Gram. Rosenborggade 9 blev opført 1810 for brygger Jacob Carstensen som en hjørnebygning i ni fag mod Rosenborggade og fire fag mod Tornebuskgade samt et forhus mod Tornebuskgade i to fag. Begge bygninger var i tre etager. Rosenborggade 9 havde oprindelig hovedgesims af træ med sparrehoveder, og over opgangen til første etage var et vindue samt en portal med liséner, gesims og en rund fronton alt udført i sandsten. I 1846-47 blev bygningen forhøjet med fjerde og femte etage for J.J. Gram, og samtidig fik facaden sit nuværende udseende med glat puds og de nuværende facadedetaljer. I Rosenborggade 7 boede Søren Kierkegaard (1813-1855), hvor han lejede sig ind på første sal i perioden 1848-50, hvorefter han flyttede ind i naboejendommen i Rosenborggade 9. Forhusene og sidehuset rummer i dag lejligheder og erhverv, mens pakhuset udelukkende indeholder erhvervslejemål.

Rosenborggade 7-9 består af to grundmurede forhuse, som udgør en hjørneejendom beliggende i Københavns Klædebo Kvarter, hvor forhusene til hver side er sammenbygget med naboejendommene. Mod gården er et sidehus og et baghus samt et pakhus beliggende mod gården. Sammen omkranser bygningerne et brolagt gårdrum. Rosenborggade 7 er et fem fag bredt grundmuret forhus sammenbygget med et sidehus, som begge er opført i fire etager over en høj kælder. Mod gården er forhuset tre fag med et afskåret smigfag, og sidehuset er i otte fag. Taget er mod gaden beklædt med sortglaserede tegl og er let opskalket, mens det mod gården er hængt med røde tegl. I tagfladen ses nyere kviste og enkelte tagvinduer. Endvidere er der skorstenspiber i rygningen og i forhusets gavl. Facadens underetage er glatpudset og fremstår i en brændt, lys brun farve, mens den øvrige facade står i rød, blank mur. Gårdsiden står pudset og malet i en gul farve og afsluttes af en enkel, toleddet gesims. Facaden har en kraftig, hvidpudset kordongesims, som formidler overgangen mellem stueetagen og hovedetagerne, og under tredje sals vinduer er en sålbænksgesims. På første og anden sal er tillige smalle vinduesfordakninger, og facaden afsluttes mod taget af en hvidpudset sparrenkopgesims. Stueetagens vinduer har en slank sandstensindfatning, mens hovedetagernes vinduer er smykket med en bred, hvidpudset indfatning, heraf har første og anden etages vinduer tillige fordakninger. Indgangspartiet er placeret i yderste fag og udgøres af en ældre, ferniseret fyldingsdør med overvindue og en trappe af tre granittrin. Der er nedgang til kælderen midt i facaden. Kælderdøren er en nyere, grønmalet fyldingsdør med glaspartier og en foranliggende granittrappe med et støbejernsværn. Mod gården ses to grønmalede dobbeltfløjede fyldingsdøre med bosseringer og overvindue. Forhusets og sidehusets vinduer er ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduerne er nyere, etrammede butiksvinder. Facadens vinduer er hvidmalede, mens de er malet perlegrå mod gården og har en mindre regelmæssig placering. I det indre er forhuset i Rosenborggade 7 indrettet med en gennemgående forstuegang, hvortil der mod gaden er indgang til lejligheden i stueetagen, som er indrettet til restaurant. Der er linoleumsgulv, pudsede vægge og lofter med stukkatur. En ældre fyldingsdør giver adgang til forstuegangen og forhusets gårdvendte hovedtrapperum. Hovedtrappen er udført i træ og er en ældre trætrappe med drejede balustre, en enkel håndliste og rundede mæglere. Der er én lejlighed på hver etage, der på hver repos har to ældre, fyldingsdøre med bosseringer. Bagtrappen, som er placeret i sidehuset og ligesom hovedtrappen forbinder alle hovedetager er en ældre, smal toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, tremmebalustre og en enkel håndliste. Lejlighederne på første sal og fjerde sal er begge karakteriserede ved velbevarede, traditionelle planløsninger i forhuset og sidehuset. Forhuset har en smal fordelingskorridor, to gadevendte, repræsentative stuer over henholdsvis på to og tre fag forbundet en suite af fløjdøre, en gårdvendt smigfagsstue samt et gårdvendt kabinet indrettet som køkken. De sekundære funktioner er placeret i sidehuset, herunder en fordelingskorridor, gårdvendte værelser, et toilet, et badeværelse, en udgang til køkkentrappen og et værelse, hvor der er spor efter et køkkenildsted med ildstedskappe. Materialerne er traditionelle med ældre bræddegulve, bindingsværksskillevægge, pudsede vægge med brystningspaneler, listebeslåede vægge samt vinduesvægge med lysnings-, hel- og brystningspaneler samt pudsede lofter med og uden stukkatur. Der er bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder pilasterindfattede kaminpladser, fajanceovne, bosserede fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler med klassicismens karakteristiske kugleformede dekorationer, messingreb og kannelerede gerichter forsynede med volutbårne fordakninger. Ligeledes er der bevaret en række ældre vinduer med håndsmedede stormkroge og anverfere. Af nyere planløsning kan nævnes fjerde sals to sammenlagte rum mod smigfaget. Af nyere materialer kan nævnes brædde- og flisegulve. Rosenborggade 9 er en grundmuret hjørnebygning opført i fem etager over en høj kælder. Bygningen er ni fag mod Rosenborggade og seks fag mod Tornebuskgade under et rødt, teglhængt heltag med let opskalkning. I tagfladerne ses seks nyere kviste mod gaden og to nyere kviste mod gården. Facaderne er glatpudsede og den nederste etage er malet perlegrå, mens de øvrige facader er gule. To kordongesimser formidler overgangen mellem stueetagen og de øvrige etager. Under fjerdesalens vinduer er en hvidpudset sålbænksgesims. Facaden afsluttes af en kraftig, konsolbåren gesims. Gårdsiden har enkle, glatpudsede facader i en lys gul farve uden dekorationer bortset fra en enkel, toleddet tagfodsgesims. Hovedindgangen er placeret mod Rosenborggade med en dobbeltfløjet, ældre firefyldingsdør med bosseringer og et overvindue. En foranliggende granittrappe fører til forhusets forstuegang med et hovedtrapperum. I det yderste fag mod Tornebuskgade ses en bred portgennemgang, der dels giver adgang til gårdrummet, dels til et trapperum. I portgennemgangen ses endvidere to kældernedgange, hvori der sidder nyere fyldingsdøre med glaspartier. Mod gården er en ældre, dobbeltfløjet firefyldingsdør med bosseringer og et overvindue. Forhusets vinduer er overvejende ældre, traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduer samt stueetagens vinduer er nyere, etrammede butiksvinder. Facadens vinduer er hvidmalede i hovedetagerne, mens stueetagens og kælderens vinduer er perlegrå, hvilket samtlige vinduer også er mod gården. Rosenborggade 9 er indrettet til erhverv i kælderen og stueetagen, mens de øvrige etager indeholder beboelse. Trappen i det gennemgående trapperum giver adgang til to lejligheder på hver etage. Trappen er en ældre toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, drejede balustre, en enkel håndliste og rundede mæglere. Trin og reposer er beklædt med linoleum og selve trapperummet har terrazzogulv. På hver repos betjener tre døre én lejlighed. Dørene er ældre firefyldingsdøre med bosseringer. Mod portgennemgangen er tillige et trapperum med en ældre toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en enkel håndliste og rundede mæglere. På hver etage er der adgang til én lejlighed. Førstesalens lejlighed har dele af en traditionel planløsning med en forstuegang, en korridor og tre gadevendte værelser. Materialerne er ældre bræddegulve, nyere parket- og linoleumsgulve, pudsede vægge, vinduesvægge med lysnings-, hel- og brystningspaneler, pudsede lofter med og uden stukkatur samt nedhængte lofter. Der er bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder køkkenildsted med ildstedskappe, bosserede fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler og messingreb. Ligeledes er der bevaret en række ældre vinduer med håndsmedede stormkroge og anverfere. Af nyere dele i planløsningen kan nævnes, den nyere placering af køkkenet i den yderste gadevendte stue, mens det tidligere gårdvendte køkken er indrettet til badeværelse. Af nyere bygningsdele og -detaljer kan nævnes, døre og koblede vinduer. Pakhuset i gården er en vinkelbygget, grundmuret, treetagers bygning i tre og fire fag med et affaset hjørne. Facaderne er i blank, gul mur, der siden er malede. Taget er hængt med røde tegl, og mod gårdsiden er en hejsekvist over et fag. Vinduerne i hejsekvisten er ældre, småt opsprossede støbejernsvinduer placeret i dybe, retkantede og fladbuede åbninger, mens de øvrige vinduer mod gårdsiden er ældre, torammede, traditionelt udførte vinduer med tredelte rammer, ældre torammede, småtopsprossede vinduer i rundbuede muråbninger og ældre, etrammede støbejernsvinduer placeret i dybe rundbuede åbninger. I det affasede hjørne er en ældre, tofløjet revleport, under hejsekvisten i den brede rundbuede portåbning er et nyere indgangsparti i glas. I pakhusets øvrige portåbninger er også nyere, store glaspartier. Ved siden af portåbningen ses en nyere, smal glasdør. Vinduer og porte har murede stik. Vinduerne er alle rødmalede, og ved alle vinduer er bevarede stabler til skodder. I det indre er pakhuset indrettet til kontorlokaler på samtlige etager. I faget under hejsekvisten er indrettet et nyere, gennemgående trapperum, som forbinder alle pakhusets etager. Trappen udgøres af en nyere spindeltrappe. Pakhusets indre er, på første- og anden sal, karakteriseret ved en ældre planløsning med store, åbne ubrudte pakhusrum, mens overfladerne er nyere, herunder linoleums- og bræddegulve, pudsede og malede vægge og nedhængte lofter. I stueetagen giver en gulvlem adgang til kælderen. Af nyere bygningsdele og -detaljer kan nævnes trapper, pladedøre, nyere, nordvendte etrammede vinduer samt nyere indretning med køkken og toilet i den østlige del.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Rosenborggade og Tornebuskgade, hvor de to forhuse indgår som en integreret del af husrækken. Husrækken består af visuelt sammenhængende bygninger, der er karakteriseret ved ensartede, velproportionerede facader med gennemgående gesimsbånd og taktfast vinduessætning. Således danner de tilsammen et helstøbt gademiljø. Hertil kommer, at forhusene tillige er med til at opretholde en ældre gadestruktur. Ligeså er der miljømæssig værdi relateret til den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhuse med sidehus og smigfag mod gården, der tilsammen danner et homogent sluttet gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by.

Den kulturhistoriske værdi for Rosenborggade 7-9 knytter sig til forhusene som eksempler på klassicismen omkring 1810 og senklassicismen i midten af 1800-tallet, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns bybrand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. De to forhuse viser hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i C. F. Harsdorffs idealer fra slutningen af 1700-tallet beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. Rosenborggade 9 fremstår som et eksempel på den enkle klassicisme, med få detaljer og glatpudsede facader, som var udbredt i begyndelsen af 1800- tallet, og Rosenborggade 7, som repræsenterer den senere klassicisme i midten af 1800-tallet hvor man i højere grad anvendte blank mur i facaden. For begge bygninger gør den velkomponerede facade med få detaljer og den taktfaste vinduessætning sig gældende. Den enkle omgang med det grundlæggende klassicistiske formsprog er typisk for Klædebo Kvarterets genrejsning efter bybranden i 1795 og bombardementet i 1807.I kontrast til den rigt dekorerede facade står de enkle, pudsede gårdsider uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I forhusene og sidehuset ses det i de bevarede dele af de ældre planløsninger, der kendetegnes ved repræsentative stuer mod gaden, de sekundære funktioner som trapperum, køkken og kamre mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske boligbyggeri på bygningernes opførelsestidspunkt. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de velbevarede interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunkt. Interiørerne vidner således om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Den kulturhistoriske værdi ved pakhuset knytter sig i det ydre til bygningens oprindelige funktion som pakhus, der endnu er aflæselig i bygningens facade med et enkelt, prunkløst udtryk og de store vindues- og portåbninger med bevarede stabler samt i hejsekvisten. I pakhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til etagernes store, åbne rum og den synlige tømmerkonstruktion, der vidner om etagernes brug til opbevaring.

Den arkitektoniske værdi ved forhusene i Rosenborggade 7-9 ligger i de to velkomponerede klassicistiske facader med taktfast vinduessætning og enkle, dekorative elementer, herunder kordon- og hovedgesimserne. Disse giver facaderne harmoniske og helstøbte udtryk. Gesimserne har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i de ellers høje facader og betoner overgangene mellem bygningernes enkeltdele. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den varierede vinduessætning og den ensartede farve- og materialeholdning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt velbevarede planløsninger med ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder de bosserede fyldingsdøre, ældre bræddegulve, bindingsværksskillevægge, pudsede vægge, klassicistiske pilasterindfattede kaminpladser og vinduesvægge med hel- og lysnings- og brystningspanelerne. Alle elementer giver en stemningsfuld oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede rumforløb og udsmykninger hovedsageligt i de gadevendte rum samt i trapperummene, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Glacisgaarden, København
• Lille Strandstræde 12, København
• Magstræde 20, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen