Rud. Rasmussens Snedkerier, København

I takt med at det traditionelle industrisamfund er under afvikling i den vestlige verden, har der i gennem de sidste 40-50 år været en voksende interesse for bevaring og dokumentation af industriens fysiske levn i form af bygninger, maskiner og anlæg. Ejendommen Nørrebrogade 45, Udenbys Klædebo Kvarter, er et kombineret bolig- og industrikompleks, hvis ældste bygning er en fabriksbygning fra 1876, bygget af snedkermestrene Rudolph Rasmussen og J.C. Groule med henblik på møbelproduktion. Desuden rummer ejendommen et beboelseshus med to sidefløje fra 1894-95 og en ny og større fabriksbygning fra 1911. Tilsammen udgør de tre bygninger et typisk anlæg fra bebyggelsen af brokvartererne i anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Forhuset mod Nørrebrogade er indrettet med lejligheder for det bedre borgerskab og butikker i stueetagen, hvilket var almindeligt for bebyggelsen ud mod brokvarterernes hovedstrøg. Den danske industrialisering i perioden 1840-90, er karakteriseret af dampmaskinen som drivkraft, jernbanen som infrastruktur og den traditionelle fabrik som organisationsmodel – enten den klassiske fleretagers produktionsbygning efter de engelske bomuldsfabrikkers mønster eller etplansfabrikkerne (shedtag). Produktionsbygningerne på Nørrebrogade 45 er typiske eksempler på de klassiske fleretagers fabrikker, hvor konstruktionen var indrettet på at sikre den bedst mulige kraftoverførsel ved at minimere friktionstabet i kraftfremføringen til maskinerne fra en kraftkilde (typisk en dampmaskine) placeret i kælderen eller i stueplanet. Kraftfremføringen foregik via et transmissionssystem bestående af aksler og drivremme. Og der kunne i princippet anvendes maskinkraft på alle etager. Bygningerne er altså eksempler på den klassiske industribygning fra første fase af den danske industrialisering. Mens selve bygningstypen og grundudnyttelsen er almindelig udbredt, er det usædvanlig at en af de oprindelige virksomheder Rud. Rasmussen Snedkerier den dag i dag drives videre på samme lokalitet af efterkommere af en af fabrikkens grundlæggere. Virksomhedens historie er et fint eksempel både på den håndværksprægede industris udvikling gennem de sidste 130-40 år og de små og mellemstore virksomheders rolle i den danske industrialiseringsproces gennem den såkaldte fleksible produktion. Virksomheden er endvidere en betydningsfuld repræsentant for dansk møbeldesign og dansk møbelindustri, der er et af efterkrigstidens vigtigste danske eksporterhverv.

Den fabrik, som Rud. Rasmussen oprettede i 1876, var fra starten indrettet med maskiner i stueetagen og håndværksted, tapetsererværksted, drejeri og billedskæreri placeret andre steder i bygningerne på grunden. Virksomheden var koncentreret om finere møbelproduktion efter tidens mode og fik hurtigt opbygget et ry for gode og veludførte møbler. Der var indtil ca. 1920 tale om en ret traditionel virksomhed med fokus på produktion af samlede møblementer til det bedre borgerskab og efter år 1900 også møbler til den voksende kommunale administration. Man påtog sig i det hele taget mange specialopgaver og skar samtidig træ ud for de snedkere i nabolaget, som ikke havde maskiner. Omkring 1920 indgår virksomheden samarbejde med møbelarkitekten Kaare Klint og træder derefter ind i en længere omlægningsfase, hvorunder produktionen omlægges fra produktion af traditionelle møblementer til serieproduktion af arkitekttegnede enkeltmøbler; en omlægning der først er endeligt fuldført i starten af 1960'erne og som virksomheden fortsat arbejder efter. Hovedproduktionen er fortsat koncentreret om Kaare Klints og Mogens Kochs møbler og ligesom i 1876 omfatter virksomheden foruden produktionen også udstilling og salg af møbler.

Læs videre om

• Amaliegade 8, København
• Ny Adelgade 6-6 A, København
• Øster Søgade 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen