Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
330758
Sted- og lokalitetsnummer
190102-183
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, ca 1m høj og ca 8m i diameter.

Undersøgelseshistorie

2009
Museal rekognoscering - Sydvestjyske MuseerFortidsmindet er ikke registreret / her intet fredningsnummer. Høj, ca 1m høj og ca 8m i diameter. Området meget kuperet, kan være flere høje eller indlandsklitter.
2012
Museal besigtigelse - Sydvestjyske MuseerIndlandsklit, 1,5 meter høj, 12,5 meter NV-SØ og 11,5 meter NØ-SV. Østsiden står lidt stejlere end resten af klitten. Lyngklædt med enkelte små løvtræer på østsiden i hedestykke i plantage. Ifølge ortofotos har området ligget i hede siden 1945. Der blev gravet et 95 cm dybt prøvehul i den sydvestlige del af højtoppen. Hullet var 30x30 cm i diameter, og blev anlagt 3 meter nord for den sydlige højfod. Fyldet bestod fra top mod bund af 5 cm lyngtørv, efterfulgt af 25 cm blegsand, hvorunder der lå et 65 cm tykt lag af rimeligt homogent gult sand med enkelte små tynde vandrette mørkere streger i, der virkede meget naturlige. Der fremkom ikke en eneste sten i fyldet, der bestod af meget fint sand hele vejen ned, hvorfor der formodes at der er tale om en indlandsklit.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links