Faktaboks
- Kommune
- Thisted Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 110785
- Sted- og lokalitetsnummer
- 110708-35
- Anlæg
- Rundhøj, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.)
Gravpladsen ved Højstrup rummer et ukendt antal grave fra vikingetiden. Det er en periode, hvor der var flere forskellige begravelsesskikke, hvilket man også kan se på pladsen. Her er både små, runde gravhøje, enkeltstående sten og store skibssætninger. Sidstnævnte et vidnesbyrd om, hvor vigtig skibsfart var for vikingerne – både som handelsfolk og som erobrer. I vikingetiden stod vandstanden i Limfjorden højere end i dag, og gravpladsen har oprindelig ligget tæt ved vandet.