højen set fra vest
.
Højen set fra syd
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
40079
Sted- og lokalitetsnummer
220303-57
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/12 1931, gdr. P. Chr. Jessen og hustru. Diplom. Afmærkn.: MS 1937, H. Neumann. Høj, 3,5 x 23 m. Nord- og østsiden stejlt afgravede. I øst og sydside sænk- ninger 2 m i tværmål, 0,5 - 0,65 m dybe. Rævegrave midt på øst- og sydøst- side, samt et stykke over foden mod syd. Granbevokset i ager. (En stor gran i top mod nord væltet). Mærkesten.

Undersøgelseshistorie

1922
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRundhøj. 3,25 x 22 m. Overfladen skæmmes af gamle Afgravninger, der paa Ø- og S-Siden er ret brede og flade. Paa N-Siden fra Top til Fod en ret bred Rende. Der skal være fundet Urner og et Bronzesværd i Højen.
1922
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 3,5 x 23 m. N- og Ø-siden stejlt afgravet. I Ø- op S-side sænkninger 2 m i tværmål, 0,5 - 0,65 m dybe. Rævegrave midt på Ø- og SØ-side, samt et stykke over foden mod S. Granbevokset i ager. (En stor gran i top mod N væltet).
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links