4900 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35225
Sted- og lokalitetsnummer
040318-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Oldtid (dateret 5400 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Trekantet tilpløjet høj, ca. 1 x 6 x 9 m. I den brede østre ende et dyssekammer af 6 svære bæresten med indgang i nord- vest. Den ret flade overligger måler 0,5 x 1 x 2 m. Den lig- ger skråt hen over bærestenene. Ud for indgangen ligger to store sten. I den spidse vestende er 3 svære sten, den ene med sprænghul. Højen er græsklædt med et par træer i kanten af ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.1. Levninger af et stærkt forstyrret, større, stensat Gravkammer med Længderetning Nordvest-Sydøst, oprindelig 8-9' langt 4-5' bred, omgiven af en lav Jordhøi. Af Kammeret findes endnu 5 Sidesten og 1 Dæksten, men alle Stenene ere faldne sammen, det Indre er udgravet, Høiens ydre Form er forstyrret. Bevoksning: 1984: Græs
1893
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af tømt og ødelagt Stenaldersgrav paa høj Bakkeflade, skønnes at have været en Jættestue. Der findes 4 tildels flækkede Sidestene, paa een nær omstyrtede, oven paa dem, halvt nedskreden, en ved Afflækning beskadiget Overligger. I umiddelbar Nærhed ligger 3 større Stene, som antagelig have hørt til Mindesmærket, og flere mindre. Paa Marken omkring Resterne findes ikke faa Flintafslagsstykker og enkelte Stenfliser af sædvanlig Art. Kammerets Retning skønnes at have været Nordnordvest - Sydsydøst, dets Bredde mindst 4 1/2', Højde mindst 3'.- Efter Meddelelse er i umiddelbar Nærhed af Resterne fundet en Graastensøxe (som SM 88, nu tilhørende en privat Samler), der har været overbrudt gennem Skafthullet, og hvori kort foran Brudfladen er boret et nyt Hul, den er 3 1/2" lang, 1 3/4" bred. (Mindesmærket er identisk med den af Pastor Vieth i Indberetning af 23/12 1808 omtalte Stendysse paa Aarslev Vandmølles Jord). Bevoksning: 1984: Græs
1893
Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTrekantet tilpløjet høj, ca. 1 x 6 x 9 m. I den brede østre ende et dyssekammer af 6 svære bæresten med indgang i NV. Den ret flade overligger måler 0,5 x 1 x 2 m. Den ligger skråt hen over bærestenene. Ud for indgangen ligger to store sten. I den spidse vestende er 3 svære sten, den ene med sprænghul. Højen er græsklædt med et par træer i kanten af ager.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 2,0 x 13,0 x 5,0 m. Rundoval højrest, der måler ca. 1 x 13 x 5 m. i ØV-lig retning (længere og smallere end tidligere beskrevet). I V-enden ses 1 større sten sprængt i 3 stykker, ret tilgroet - fra kammerets bæresten?. I Ø-enden er et kammer, forstyrret. Der findes store fragmenter af bæresten (afsprængte med kilehuller) ialt 5(?) oprindeligt til et polygonalt kammer?. En nedskredet dæksten mod S med kilehul. Rager ca. 1 m. op over højen. Lavning i kammeret indenfor de sprængte bæresten. Højoverfladen er lidt ujævn. Omtrent 0,5 m. SØ for kammeret findes større, sprængte stenstykker, ret tilgroede, samt enkelte mindre marksten. Den ligger højt i terræn ved skrænt ned mod Tude Å, ca. 25 m. fra markvej og 1 km. fra landevej. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Dysserest højt i terræn ved skrænt ned mod Tude Å. Bevoksning: 1984: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links