kammer, set fra NØ
.
oversigt, set fra NV
.
oversigt, set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29247
Sted- og lokalitetsnummer
030404-50
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2924-8, 7, 6, 12, 11, 10, 9. Høj, 1 x 14 m, herpå dysekammer sat af 5 sten (kun de 4 er vist oprindelige). Ovenpå de 3 ligger en stærkt fragmen- teret overligger. Mod syd udgår en gang af 2 sten på hver side. Kamret 1 x 1,60 m stort og 1,40 m dybt. NMI: ......1,40 m dybt. Gangen 0,60 m bred og 1,60 m lang.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed Korsvejen i det s.ø. Hjørne af Hovedvejen og Rævebakkevejen ligger en mindre Gangbygning af hosstaaende Grundform, omsluttet af en rund Jordhøj. Kammeret er 6'6" l., 5'6" br. Gangen 1' l. 2'3" br. Af Kammerets kolossale Dæksten, der har en jævn Overflade er Halvdelen bortsprængt.
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1 x 14 m, herpaa Dyssekammer sat af 5 Stene (kun de 4 er vist oprindelige). Ovenpaa de 3 ligger en stærkt fragmenteret Overligger. Mod SØ er Kamret aabent og herfra udgaar en Gang, sat af 2 Sten i hver Side. Kamret 1 x 1,60 m. stort og 1,40 m. dybt. Gangen 0,60 m. bred og 1,60 m. lang.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. opvækst syd for fortidsminde bør fjernes.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links