dødt lærketræ -bag stok- i højfod, set fra syd
.
dyssekammer, set fra vest
.
dyssekammer, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29248
Sted- og lokalitetsnummer
030404-49
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Tro og tradition, uspec undergruppe, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2924-8, 7, 6, 12, 11, 10, 9. Høj, "Horsebjerg", 0,4 x 10 m, herpå dyssekammer med gang. Kamret 1,45 x 1,40 m stort og 0,80 m dybt, sat af 5 bæresten, hvorpå hviler en ret stor overligger. Kamret åbent mod syd og herfra udgår gangen. Bevokset. NMI: ........herfra udgår en gang med 2 store sten i vestre side og 1 stor sten i østre side. Gangens læ. 1,40 m, br. 0,70 m. Bevokset.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHorsebjerg (ogsaa Bukkebjerg kaldet). Midt paa en jævn Banke ligger en sammenstyrtet Dysse, der har bestaaet af vistnok 5 Bærestene med Indgang mod S.S.Ø. Paa den jævne Overflade af Dækstenen ses en Del naturlige Sprækker, som vel kunne have givet Anledning til Fortællingen om en Runesten paa Horsebjerget.
1874
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Horsebjærg", 0,4 x 10 m. Herpaa Dyssekammer med Gang. Kamret, 1,45 x 1,40 m. stort og kun 0,80 m. dybt, sat af 5 Bæresten, hvorpaa hviler en ret stor Overligger. Kamret aabent mod Syd og herfra udgaar en Gang med 2 store Sten i vestre Side og 1 stor Sten i østre Side. Gangens Læ. 1,40 m. Br. 0,70 m. Bevoxet.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Pleje bør foretages ved fortidsmindet. Småtræer og kvas bør fjernes. ca 12 meter sv for kammer sås toppn af to sten hvoraf en er stor i kørespor.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links