højresten set fra grusgraven, set fra øst
.
oversigt, set fra vest
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322072
Sted- og lokalitetsnummer
030110-118
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, ca 12 x 16 m stor og ca 1,7 m høj. Største bredde i N-S. Højen er bortgravet i sydlige og østlige side samt afgravet i nord og vest. Højtoppen er ujævn med en lav fordybning, hvori en større sten ses. Nær den vestlige højfod ses i et hul et par store sten.

Undersøgelseshistorie

1925
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet af brødrene Lerche.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. 1,75 x 14 m. Granbeplantet. Sydside afgravet til over Midten og bortkørt.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjrest, diam. i N-S 16 m., i Ø-V 12 m. Ca. 1/4 af højen resterer. Højen er bortgravet i næsten hele den Ø-lige side ved grusgravning og en stor del af dens S-side er ligeledes bortgravet. Også N-lige og V-lige sider er tildels afgravet. Nær højfoden i V er hul fra en kunstig rævegrav. I kanten af dette hul ses et par større sten. Højtoppen er ujævn med en lav fordybning, i hvilken man kan mærke en større sten. Centralgraven dog sandsynligvis ikke berørt. Træerne i grusgraven op til højen i Ø er el, ahorn og birk og er ikke mere end 30 år gamle. I den bortgravede S-lige del står et bøgetræ. Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningHøj, ca. 12 x 16 m stor og ca. 1,7 m høj. Største bredde i N-S. Højen er bortgravet i sydlige og østlige side samt afgravet i øst og vest. Højtoppen er ujævn med en lav fordybning, hvori en større [sten?] ses. Nær den vestlige højfod ses i et hul et par store sten.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links