Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312227
Sted- og lokalitetsnummer
030604-23
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Matr. nr. 12d, dekl. tingl. 20/9 1924 Gdr. Niels P. Jensen Diplom Høj, "Bøgebjerg". 5 x 24 m. Sænkning i top og mod NØ. Søndre side stærkt afgravet. Græsklædt med krat i ager. Høj i skel til matr. nr. 9a

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn i Toppen affladet Høi, ca. 18' høi, 80' i Tværm. Den søndre Side er noget afskaaret af et forbiløbende Skjeldige, og i den sv. Side findes en større Indgravning. Her skal der være fundet nogle Smaasager i Bronze. bl. a. en Dobbeltknap. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1892
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Bøgebjerg", 5 x 24 m. Sænkning i Top og mod NØ. Søndre Side stærkt afgravet. Græsklædt med Græs i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Privat opsamling - Kalundborg Museum
1956
Anden transaktion om genstand - Kalundborg MuseumKlbg.Mus: 2490 dobbeltknap. brudstk. af kniv, nål og urne, 2479 stangknap O.323, 2478 brudstk. af halskæde O.326, nål og 2 urner (y.rom.j.).
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBøgebjerg, høj beliggende på mindre grusås. Mindre sænkning i toppen. Stærkt afgravet i sydlige side, mindre sænkning mod nordøst. Mål: 4,4x25x17 m. ** Seværdighedsforklaring ** Monumental beliggenhed på højdedrag, kan delvist ses fra vejen. Fin udstigt fra højen ud over Vesterlyng mod Nexelø. Andre høje ses fra Bøgebjerg. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links