Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33256
Sted- og lokalitetsnummer
030304-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Forstyrret dyssekammer Ø-V i høj, 1,6 x 13 m. Kistens nor- dre langside dannet af 2 sten og søndre langside af 2 sten. Mod V en væltet? sten, der dog synes lovlig smal til at være endesten, i liggende stilling kunne den derimod passe som tærskelsten. 1 m fra kistens vestende ligger i forlæn- gelse af hver af langsiderne 1 stor sten, muligvis gangsten bragt ud af leje. En eventuel gang har været i forlængelse af kistens østende, thi søndre langside fortsættes af en 3. sten, der har stor lighed med en gangsten, ydermere snævrer kisten stærkt sammen mod øst. En overligger, der er på plads, er snarest en fladagtig tyk helle. Kisten har mindst haft 1 overligger til, antagelig har det været den store stenblok, der ligger SV for kisten. Bevokset med 3 træer og græs. I ager.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Stenaldersgravkiste i en 13 M bred, 1,60 høj Høj, ved hvis Fod mod S en større omvæltet Sten, i Højens Nordside en med Sankesten fyldt Afgravning. Kistens Retning Ø-V, Bredde mod Ø 0,50, omtrent ved Midten 0,95. I den sammensunkne vestlige Ende ligger 3 større Stene (mulig Bærestene), i den østlige Del staa 2 Bærestenen i den nordlige, 2 i den sydlige Side, den østlige Endesten mangler. Den oprindelige Længde kan ikke angives. De staaende Bærestene rage 1,10 op over Fylden i Kisten. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Dyssekammer Ø.-V. i Høj, 1,60 x 13 m. Kistens nordre Langside dannet af 2 Sten og søndre Langside af 2 Sten. Mod Vest en væltet(?) Sten, der dog synes lovlig smal til at være Endesten, i liggende Stilling kunde den derimod passe som Tærskelsten. 1 m. fra Kistens Vestende ligger i forlængelse af hver af Langsiderne 1 stor Sten, muligvis Gangsten bragt ud af Leje. Dog tyder noget paa at en eventuel Gang har været i Forlængelse af Kistens Østende, thi søndre Langside fortsættes af en tredie Sten, der har stor Lighed med en Gangsten, ydermere snævrer Kisten stærkt sammen mod Øst. En Overligger, der er paa Plads, er snarest en fladagtig Helle. Kisten har mindst haft 1 Overligger til, antagelig har det været den store Stenblok, der ligger SV. for Kisten. Bevokset med 3 Træer og Græs. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Højen måler ca 1,6x13x13 m, af noget uregelmæssig form, mod NØ noget afskåret af markvej til gård. Rundhøj? Omtrent midt på højen er et aflangt Ø-V kammer med 2 bæresten N, 2 S, 1 væltet V (ret smal sten). Kamret smalner til mod SØ. Ret flad (flækket) dæksten, har sikkert været meget større. Kammermål ca 1,7x0,8 m nu. Umiddelbart V for og i kamret anes flere sten, heraf 2 større ca 1 m V for kamret, mådke fra et andet kammer/sekundære randsten. Ca 1,5 m SV for kamret ligger en større, ret flad sten, dæksten til kamret/andet kammer? Stenene rager 0,4 m op. Højen er mod S bevokset med nælder og buskads, hvori der anes sten, måske 1 randsten in situ mod S og SØ + sekundære marksten i en større dynge mod SØ- Ret højt i småbakket landskab, vidt udsyn. Gård SV for dyssen hedder Højdyssegård (tidl. ejer) - nuværende Dyssehøjgård i Bårup. Bad ejer fjerne stendyngen, sagde han ikke havde tid og var tilsyneladende ikke villig til at gøre det, fremhævende dyngen lå der, da han overtog gården for ca 4 år siden. Dyngen måler ca 2x1x1 m høj med flere store sten, flere sten ser ud til at været af nyere dato, andre ret tilgroede i hindbærkrat. Jeg sagde, kontoret ville tage stilling til dyngens fjernelse og gav ham en kopi af fredningsloven og fremhævede § 50. Fik at vide at dyssens overligger kaldtes "Syngesten", da den klinger, når man banker/slår på den med en anden sten - og det gør den. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse i åbent landskab, med overligger kaldt "Syngesten". Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links