Gravpladsen ved Himlingøje fra cirka 200 e.Kr. er en af oldtidens rigeste i Danmark. De ældste af gravpladsens mindst 14 grave har været dækket af store høje af græstørv. Højbegravelser var i jernalderen yderst udsædvanlige og fortæller, at gravfeltet tilhørte en særlig fornem slægt. Gravenes indehold af eksklusive, romerske genstande som for eksempel drikke- og spiseservice af glas, bronze og guld underbygger denne opfattelse. I dag er fire bevarede gravhøje de sidste synlige vidnesbyrd om det høvdingedynasti, som omkring 200 e.Kr. dominerede det østlige Danmark, og som formodentlig bar kimen til et samlet dansk rige.

Faktaboks

Kommune
Stevns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
36284
Sted- og lokalitetsnummer
050105-13
Anlæg
Rundhøj, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Ligbrændingsplads, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Kultanlæg, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Affaldsgrube, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Affaldsgrube, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.); Votivfund, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Journnr.: Fælles kort nr. 3628-3, 4, 5, 6. Høj, 3 x 17-25 m. Mod N. er betydelig del af højen afskåret. Affladet top. Græskl. i ager- Bev. med enkelte tjørne og røn. Herfra lerkar og broncekar C.1998.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høi med et Tværmaal af mindst 80' i Ø-V, men kun 52' i N-S, mod N. er mulig en betydelig Del...afskaaren...[Centralgraven bestod af et benfyldt bronzekar indsvøbt i mos bestemt som hypnum cuspidatum (hypnum filicimum?) med tilhørende bikar i ler. Dertil et betydeligt bålsted. Endv. en brolægning, hvorpå fandtes et hestekranium. Den hele Gruppe [sb.12-18] af Høie ligger paa høi, flad Mark med vid Udsigt (se Pl.XXX), de ere angivne paa ældre Kort i Vallø Stifts Archiv under Navn af Baghøiene (se nedenstaaende Gjennemtegninger[se sb.16]). Høiene N:13 og 15 ville atter blive istandsatte.
1875
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Analyser af materiale - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 3 x 17-25 m. Mod N er betydelig Del af Højen afskaaret. Affaldet Top. Græskl. i Ager, bev. med enkelte Tjørne og Røn.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGruber ml. sb.13 og 14. Strækker sig ind under sb.13.
1980
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
2009
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links