Oversigt set fra NØ
.
Oversigt set fra N
.
Kammer, indret set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
171457
Sted- og lokalitetsnummer
140701-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/8 1882, købt. Afmærkn.: MS 1938, mag.art. M.B. Mackeprang. Jættestue, orienteret N-S. Kammeret bygget af 8 store sten og dækket af 1 stor overligger. Kamrets form nærmest rektangulært. Gangen, der går mod Ø, har 4 sten mod S og 3 mod N.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn temmelig uregelmæssig bygget Jættestue. I Kammeret maa 1 Sidesten antages at mangle, og 2 Sidesten ere sandsynligvis sunken noget udefter, begge Stenene ved Døraabningen have deres oprindelige Stilling. Sidestenene i Kammeret have en Høide af henved 6 F. Den temmelig flade Overligger, 9 F. 6 T. lang, har heller ikke oprindelig dækket hele Rummet i Kammeret. Ikke udgravet, Fylden ligger i Kammeret indtil en Høide af c. 2 F. under Overliggeren. Gangen er ikke udgraven. Kammer og Gang ere omgivne af en lav Jordhøi. Fredet [[1882]] Bevoksning: 1990: Græs
1882
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, orienteret N-S. Kammeret bygget af 8 store sten og dækket af en stor overligger. Kamrets form nærmest rektangulært. Gangen, der gaar mod Øst, har 4 sten mod Syd og 3 mod Nord. FM 1882 MS 1938
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekammer i højrest. Kammeret, der er orienteret NNØ/SSV, er sat af 8 tildels meget store bæresten (oprindelig 9 - en mangler i N-enden) og måler indvendig ca 4 x 2,5 m. Det dækkes helt af 1 stor, flad dæksten. Mod ØSØ udgår den 5 m lange gang, oprindelig af 4 bæresten på hver side, her mangler dog i N den ene. Nærpløjning i ældre tid på kammerets V-side har har blotlagt næsten hele ydersiden af de indtil 1,8 m høje bæresten. Der sker dog ikke længere nærpløjning. ** Seværdighedsforklaring ** En ganske flot megalit, ikke mindst på grund af den lange gang. Smukt beliggende ved Mariager Fjord. Bevoksning: 1990: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links