Ejerlav: Barsmark, art. 36, kortbl. 4, parcel 58. Rest af jættestue. Kammerets længderetning vest-nordvest - øst-sydøst, gangen vinkelret på kammeret mod syd-sydvest. Kammerets oprindelige længde anslås til ca. 6 m, idet afstanden fra endestenen til gangens midte er 3 m. Indven- dig bredde ca. 1,4 m, højden ca. 1,1 m. Bevaret på plads er endestenen i vest-nordvest, 2 tilstødende sten af syd-sydvestsiden, det inderste par gangsten og den vestligste overligger, der måler 1,9 m (på tværs af kammeret) x 0,8 x 1 m. Den til endestenen stødende bæresten af nord-nordøstsiden er omtrent på plads, men væltet noget ind i kammeret. Lige over for gangen i nord-nordøst- sidens flugt står en sten med toppen ca. 0,75 m under toppen af de sydlige bæresten, antagelig er det en undergravet og sunken, muligvis noget afklø- vet bæresten. Ligeledes omtrent i flugt med nord-nordøstsiden, længere mod øst-sydøst, henligger 2 sten henholdsvis 1,3 x 0,6 x 0,4 m og 1,35 x 0,9 x ca. 0,4 m, antageligt væltede sidesten. Et par sten uden for gangstenene er måske omfaldne sten af gangen. Af den oprindelige jordhøj er kun en uregel- mæssigt afgravet del, ca. 12 m på langs af kammeret x 6 m, bevaret i en høj- de indtil bærestenenes overkant. Kratbevokset, mellem vej og ager. Overfredningsnævnets kendelse 20.10.82.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
