oversigt, set fra VSV
.
oversigt, set fra øst
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
352115
Sted- og lokalitetsnummer
040307-19
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/10 1855, godsejer V.W. Bech, Valbygaard. Afmærkn.: 19/6 1905 vedtoges, at runddyssen og stenalders- mindesmærket ingensinde skulde forsynes med mær- kesten. Dyssekammer af 4 bæresten, ingen dæksten; et par hyldetræer.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, stærkt beskadiget ved Afpløjning til alle Sider undtagen mod Nord, hvor 2 Randstene findes. Afstanden fra disse til Gravkamrets Midte 17 1/2', det oprindelige Tværmaal altsaa c. 35' (Jordhøjens nuværende Udstrækning i Nord-Syd 27', i ØstVest 20'), Højde c. 4'. - Det udgravede Kammer, hvis Overligger fattes, er dannet af 4 Stene, som rage ubetydeligt op af Jordfylden.Retning Øst til Syd - Vest til Nord. Endestenen mod Vest c. 1'3" lavere end de andre. Kamrets Længde 4'4", Bredde fra 2'10" til 3', Dybde 3'. Fredet, jfr. A.V. Bechs Skøde af 4/10 1855. (Se Planche 30). Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten, ingen Dæksten, et Par Hyldetræer.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille højning med dyssekammer, 1,0 x 6,0 x 6,0 m.. Dyssekammer af 4 bæresten, rektangulært, Ø-V. Kammeret er helt fyldt op med marksten og der ligger også en del sten på højen. Ejeren var ikke tilbøjelig til at fjerne stenene ("Hvad nytte gør gravhøje? De er jo bare i vejen"). Ejeroplysning på skema. ** Sagsbehandlerkommentarer ** SVH 26.04.1984: Der var pænt ryddet på højens sider, men selve dyssekammeret var opfyldt med sten. Talte med ejeren, der ikke var særlig indstillet på selv at fjerne stenene og heller ikke ville give tilladelse til, at undertegnede fjernede dem samme dag, idet der var tilsået på marken. Dyssekammeret, som er uden overligger, er anbragt i en ret lille højtomt og jeg mener, at stenene i kammeret i dette tilfælde virker beskyttende, både for gravkammerets indhold og stabilitet. Ejeren lovede, at han ikke ville pløje tættere til højen, end der allerede var gjort. Han oplyste, at den aldrig besøgtes af folk. Sagen betragtes som afsluttet. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links