Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
380837
Sted- og lokalitetsnummer
200211-49
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Vojens, art.nr.5, bd.I, bl.5. Gravkiste; bevaret er 2 x 2 bæresten (en i hver side væltet) og 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1911
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal udgravning - Kieler Samlingen, Archäologisches Landesmuseum
1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer har ligget en Høj, som i 1911, da Friis Johansen besøgte Stedet, beskrives som 7 Fod høj men meget forgravet. Nu er omtr. al Fylden borttaget, saa at der kun er tilbage en ca. 1 m høj Tomt, 18-20 m i Tværm. Midt i denne er blottet et svært Gravkammer med Længderetning omtr. NØ-SV. Længden er indvendig 2.50 m, Bredden mod NØ 1.20 m, mod SV. 0.95 m. Kamret er sat af: i nordre Langside 4 Bæresten, af hvilke indvendig 0.50 m er blottede, udvendig 0.25 m. Den anden Sten fra Indgangen - der findes mod NØ - er noget tykkere end de andre Sten, nemlig 0.55 m, medens Tykkelsen ellers er 0.20-0.40 m. Uden for Bærestenene ses Rester af en Pakning. Alle Stenene staar i den oprindelige Stilling omtr. lodret. Der er ingen Pakning mellem Stenene, kun sidder der midt i N-Siden en lille, flad Sten. I den søndre Langside findes 2 svære Sten, hvoraf den vestre er skredet noget ind i Kamret. Indgangen er, som nævnt, mod NØ, hvor overdelen af en flad Tærskelsten ses. Den sydvestre Ende er saavidt ses lukket med 2 Sten, hvorover der ligger en mindre, flad Sten. Kamret har været dækket af 2 svære Dæksten, hvoraf den sydvestre er skreden ned men hviler med den ene Ende paa den vestre Sten i den søndre Langside. Denne Sten er 1.80 m l., 0.90 m br. paa Midten, 0.20-0.30 m tyk. Den anden Dæksten, paa Plads, er 2.30 m lang, 0.80 m br. 0.40 m tyk. Begge Stenene vender en flad, kløvet Side nedad, deres Overside er let hvælvet. Paa den sidste Sten ses en Del smaa Fordybninger, der dog snarest skyldes Forvitring, ikke Menneskehaand. Kisten udgravedes af Købm. L. Schmidt. Sagerne kom til Haderslev. I Højresten, der kort før Krigen [1. verdenskrig] udgravedes af Kieler Museet, fandtes en Overgrav og en Bundgrav med Stridsøkser, som nu er i Kiel. Kamret burde fredes.
1925
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1925
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1925
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1925
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjresten blev udgravet af Rothmann, Kiel. Se iøvrigt teksten til sag 06.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGravkiste, bevaret er 2 + 2 bæresten (en i hver side væltet) og 1 dæksten.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Dyrkning/land- og skovbrug - Haderslev Museum
1957
Museal besigtigelse - Haderslev Museum
1957
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPga. meddelelse om ødelæggelse af stenkiste besigtigedes stedet sammen med Neumann, HAM. Kisten var beskadiget ved pløjning.
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links