4753 kammer. Set fra S.
.
4751 kammer. Set fra N.
.
4749 gang. Set fra Ø.
.

Faktaboks

Kommune
Køge Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35262
Sted- og lokalitetsnummer
050103-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/1 1911. Kammerherre A.L. greve Brockenhuus-Schack til Giesegaard. "Bies Banke". Jættestue med omgivende jordhøjning ca. 1,8 m høj. Kammer og gang; retn. omtr. N-S, 4,85 x 2,50 høje. 1 si- desten indvæltet. Gangen udgår fra østre langside, dannet af 4 stenpar. 1 par karmsten; beliggende i lund af bøgetræer. NMI: .................Retning omtr. N-S, 4,85 x 2,5 m, ovalt, af 12 bæresten, ca. 1,25 m høje. 1 sidesten.........bøgetræer.

Undersøgelseshistorie

1857
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Lodden No.14 findes en stor naturlig Banke,Bisbanke kaldet, bevoxet med kjønne høie Bøgetræer, en Prydelse for Landskabet, da den sees temmelig vidt omkring. Paa denne Bankes vestlige Udkant er en Grav fra Oldtiden, desværre for en del forstyrret, da Dækstenene ere borttagne. Dette var allerede skeet før min Ankomst til Egnen i 1836, hvorfor det kun er lykkedes mig at forhindre den øvrige Ødelæggelse som var bestemt. Gravkammeret staaer saaledes afdækket, men forøvrigt i den oprindelige Skikkelse, 8 Alen langt fra Nord til Syd og 5 Alen bredt, opsat med megen nøiagtighed af meget store, omtrent 2 Alen høie Stene, saa at de indvendige Sider ere ganske lige. Mod Øst er en 8 a 9 Alen lang Gang ind til Gravkammeret af Stene af aftagende Størrelse. Allerede førend Dækstenene aftoges havde Graven været undersøgt ved Indtrængen gennem Gangen, kun nogle mindre betydelige Stensager skulle være fundne. - Selv i den forstyrrede Skikkelse er det dog endnu et skjønt og mærkeligt Oldtidsminde, som herefter vil blive bevaret. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Pl.XIII) Paa "Bies Banke" (ældre Kort: "Bies Vænge"), et ualmindelig høit Punkt, ligger en Jordhøi, omtrent 3 Alen høi, som omgiver Resterne af en stor Jættestue. Overdelen af Høien og Dækstenene ere borttagen og Kammeret er udgravet, medens alle Sidestenene endnu er bevarede. Høiden i Kammeret synes at have været 4 Fod, Sidestenene i Gangen (mod Øst lidt til Syd) aftage i Høide udefter saaledes: 1) 2 Fod 4 Favn, 2) 2 F. 6 F., 3) 2 F. 4 F., 4) 2 F. Indenfor de to yderste Sten i Gangen skal der have staaet to Sten, som spærrede Indgangen. De to inderste Sten i Gangen ere sikkert flækte, muligvis ogsaa andre. Rester af tør Mur findes hist og her. Jordfylden i Høien er blandet med Flintskjærver. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1875
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Bies Banke" Jættestue med omgivende Jordhøjning ca. 1,8 m. høj. Kammer og Gang. Retning omtr. N-S, 4,85 x 2,5 m., ovalt, af 12 Bæresten, ca. 1,25 m. høje. 1 Sidesten indvæltet. Gangen udgaar fra østre Langside, dannet af 4 Stenpar. 1 Par Karmsten. Beliggende i en Lund af Bøgetræer.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, "Bies Bakke". Højens diam. i N-S 20 m, i Ø-V 16 m. Kammeret, orienteret i N-S, er ca 4,9 m langt og 2,6 m bredt, ved kortsiderne dog 1,4 m (S) resp. 1,2 (N). (Indvendige mål). Det består af 11 op til meterstore stene med 0,6-1 m højde, alle med flad side ind mod kammeret. Gangen, 5,1 m lang, orienteret i Ø-V, udgår fra kammerets Ø langside. Den består af 9 stene, hvoraf de 8 er parvist anbragte, 0,6-0,9 m lange og 0,3-0,7 m høje. To af stenene fra gangens sydside er væltet, den ene ind i gangen og den anden ind i kammeret. Ca. 3,2 m fra indgangen står i den nordlige gangside en 0,3x0,12 m stor og 0,3 m høj flise vinkelret mellem 2 gangsten. Jorden bag kammerets sten er begyndt at erodere bort, bør restaureres. Alle nævnte skader er gamle. Højen er bevokset med græs samt nogle gamle bøgetræer. Ø for højen løvkrat, V for ager. Mål: 1,8x20x16m. Pleje: pga. erodering. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links