Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35223
Sted- og lokalitetsnummer
030208-28
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/7 1892, gdr. Ludvig Jensen Dipl. Afmærkn.: MS 1895. ved løjtnant Lassen. Runddysse med kammer af bæresten og delvis afvæltet dæksten. 4 randsten.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4. Umiddelbart nordvest for foregaaende findes ubetydelige Levninger af en oprindelig meget anseelig Jættestue. Jordhøien er for største Delen afgravet. Fire Sidesten i Kammeret, en enkelt Gangsten og en nedstyrtet Overligger findes endnu. Sidestenene have en Høide af 7'. Stuens indre Længde har været omtrent 19'. Kammeret er maaske ikke fuldstændig udgravet om de endnu staaende Sidesten. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse. Fredlyst ved Declaration af 1892. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med Kammer af Bæresten og delvis afvæltet Dæksten, 4 Randsten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 3,0 x 14,0 x 13,0 m. Højen måler ca. 2 x 14 x 13 m. i ØV-lig retning med en noget uregelmæssig overflade, hulning i og især V for kammeret. Kammeret har måske været polygonalt med 4 ret store bæresten (B), dækstenen (D) sprængt og ligger da i kammeret nu (Bogstaverne henviser til skitse). Der findes 4 randsten(?). Dækstenen rager ca. 1 m. op over højen. Den ligger forholdsvis lavt i terrænet nedenfor højdedrag mod V og NØ, ca. 25 m. fra landevej. Omtrent 40 m. mod SØ findes der tilsyneladende en sløjfet dysse, nu tilplantet med graner - ikke tinglyst. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen har en landskabelig værdi - kan også ses fra hovedvejen mod Ø. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links