Rundhøj, mv., Blankedys

Original fredningstekst

Tingl.: 23/7 1891, gdr. Peder Pedersen. Afmærkn.: MS 1891. Runddysse "Blankedys". Højen 1,5 x 14 m. Randsten: 2 syn- lige mod N. S 2. Kammer af 2 sidesten i hver side, 1 ende- sten, 1 tærskelsten. Ved siden af kamret ligger afvæltet dæksten. Græsgroet med lidt risvækst i ager. NMI: .....dæksten (oprindelig har her været 2 dæksten). Græsgroet...........

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.12. I en rund, lav Høi, som er afgravet noget i hele Omkredsen, findes en aflang firkantet Gravkiste, med 2 Sten i Langsiderne 1 i hver Ende, Længderetning: Sydøst-Nordvest. Endestenen mod Sydøst er 1-2 Fod lavere end de andre Sten, udenfor denne Sten findes 2 Gangsten. Jordhøien, som er 2-3' høi, dækker Stenen udvendig indtil 2-3 Fod fra deres Top. Overliggeren findes afvæltet ved Siden. Gangen synes at være udgravet, men Kisten ikke, dens Dybde er 2'. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Gravkammer (se.S.M.) Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse "Blankedys". Højen 1.5 x 14 m. Randsten: 2 synlige mod Nord, 2 mod Syd. Kammer af 2 Sidesten i hver Side, 1 Endesten, 1 Tærskelsten. Ved Siden af Kamret ligger afvæltet Dæksten (oprindelig har vel været 2 Dæksten). Græsgroet med lidt Risvækst. I Ager.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBlankedysse, 2 x 10 m. Dyssen er 4-kantet afpløjet, mål ca. 1,5 x 10 x 10 m (ikke længere 14 x 14 m). I midten et aflangt kammer med 2 bære- sten mod SV, 2 mod NØ, 1 mod NV, 1 tærskelsten mod SØ og 2 gangsten. Større dæksten afvæltet mod NØ, i kamret ses tilgroede "marksten". Der kan ikke påvises randsten med sikkerhed. Der ligger flere større sten (sekundære) på højside, i mindre dynge mod SV. Kamrets sten rager ca. 0,5 m op over højen. Dyssen ligger højt i terræn på mindre bakkeknold, i åbent landskab, vid udsigt. Kunne ved pleje blive ***. Omtrent 300 m fra offentlig vej - ingen markvej i nærheden. Fortalte (ejeren) det ulovlige i at lægge sten på højen - stendyngen skulle fjernes inden årets udgang. Der skulle fremover pløjes mindst 0,5 m fra højfod. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Højtliggende dysse, vidt udsyn, i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks