Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33248
Sted- og lokalitetsnummer
030310-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dige (mark), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 5/11 1896, fredlyst af direktionen for den Suhrske Stiftelse; fredningen tiltrådt af forpagteren, Fr. Sporon Fiedler. Dyssekammer Ø-V, i dige ved asfalteret vej. Dannet af 3 bæ- resten og en tærskelsten mod Ø. Denne drejet noget ud af leje - samt en dæksten. I fortsættelse af sydlige langvægs sten står ca. 0,3 m derfra en større sten, muligvis gangsten. Græsklædt og med kun yderst ringe del af højen bevaret. Lig- ger smukt ved vej.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse i Markdige ved Landevejen. Højningen bortgravet, mod N er Landevejsgrøften tæt op ad Dyssens Side. Dyssen er dannet af 3 Bæresten med en Overligger. Retning V til N-Ø til S, Indgang i Ø. Indvendig Længde 1.90, Bredde mod V 1.05, mod Ø 0.68, Kamret er tømt til en Dybde af 0.90. Af den sydlige Sidesten er den østlige del afflækket, saa at den er c. 2/3 M. kortere end den nordlige. Tærskelstenen synes borttaget. Af Overliggeren er en del afflækket mod S, den tilbageværende Del, der paa det nærmeste hviler i oprindeligt Leje, er 2.50 lang, 1.10 bred, 0.75 tyk. I Nærheden sidder i Diget en Del store Stene, mulig Randstene fra Mindesmærket. Se Planche 8. Bevoksning: 1983: Græs
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af dyssen på vejvæsnets foranledning.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, Ø.-V., i Dige ved asfalteret Vej. Dannet af 3 Bæresten og en Tærskelsten mod Øst, denne drejet noget ud af Leje - samt en Dæksten. I Fortsættelse af sydlige Langvægs Sten staar ca. 0.30 m derfra en større Sten, muligvis Gangsten. Græsklædt og med kun yderst ringe Del af Højen bevaret. Ligger smukt ved Vej. @ Truet af sløjfning (?), Jfr. 483/39
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Dyssekammer i dige, kammer, aflangt i Ø-V'lig retning. 1 aflang bæresten N, nu 2,5 m fra vejasfalt, 1 kort V, 1 aflang mod S (kortere end den nordlige), 1 tærskelsten mod Ø og 1 rundet større sten mod SØ, ca 0,3 m fra sydlige bæresten, oprindelig 1 bæresten i denne side eller gangsten med 1 udskubbet tærskelsten? Kammermål ca 1,8x0,7 m. Der ligger en større sten ca 0,5 m SV fra kamret. Dæksten 1,2 m op over højen. Muligvis svag højrest 0,2x7x4 m med diffus afgrænsning. Den ligger på en mindre skråning i et småbakket landskab. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer i dige ved landevej i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Dige

Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links