Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37218
Sted- og lokalitetsnummer
040319-46
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,5 x 18 m, afgravet i N. I toppen en hellekiste, indv. 2,5 m l, 0,8 m br, sat af 8 bæresten, ingen dæksten. Græs- klædt med spredte buske i ager.

Undersøgelseshistorie

1879
Sløjfet ved land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Avisudklip i TOP-arkiv].
1879
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høj paa den sydøstlige Udløber af en naturlig Bakkekam, hvorpaa der indtil for c. 50 Aar siden var Skov. Skønnes at have været c. 3' høj, afpløjet i Randen. I Højens vestre Side skal der endnu sidde Sten skjulte i Jorden, hvilke af Meddeleren antoges for Rester af en Runddysses Randsten.- I Højens Top en aaben Gravkiste, Længderetning Østsydøst-Vestnordvest, 8'3" lang, 3'3" bred. Sydsiden dannet af to store Sten, Nordsiden af 4 Sten, begge smale Ender af en Sten, Dæksten mangle. (En flad, tildels jorddækket Sten i en nærliggende Grusgrav skal efter Meddelelse være ført fra Graven derhen af den forrige Forpagter). Efter Meddelelse blev Kisten udgravet i 1879, paa dens Bund laa, med Hovedet i Øst, to Skeletter, som skønnedes at være af en Mand og en Kvinde, ved deres Laarben fandtes henholdsvis en Spydspids af Flint og en Benpren. Over de to Skeletter laa et faststampet Jordlag, c. 9" tykt, ovenpaa dette et Skelet, længere end de to nævnte, med Hovedet i Vest, uden Gravgods. (Smlgn. "Berlingske Tidende" 30/7 1879). Fredet. Bevoksning: 1984: Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1.5 x 18 m., afgravet i Nord. I Toppen en Hellekiste, indv. 2.50 m. l., 0.8 m. br., sat af 8 Bæresten, ingen Dæksten. Græsklædt med spredte Buske i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med hellekiste, i alt 1,6 x 18 m. Den måler ca. 1,5 x 18 x 18 m med en ret stejl side mod N-NØ, mod VSV en større mergelgrav. I toppen anes 1 nedgravet hellekiste, SØ-NV, nu næsten mulddækket, hvor der ses stentoppe mod SV, SØ og NV, rager op til 0,1 m op. Højen er tæt tilvokset af buskads. Flere sten ved højfod, fra tidligere randstenskæde / marksten. Højen ser ud til at være kreaturtrampet tidligere, især mod N, noget mere regelmæssig mod S. Den ligger på kant af bakkehæld, i et åbent landskab, lidt nedenfor bakker mod N-NØ. Omtrent 250 m fra grusvej og 450 m fra landevej. Kunne ved pleje blive **(*). Bevoksning: 1984: Løvkrat
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links