Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
262913A
Sted- og lokalitetsnummer
010408-38
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 13/8 1919 (Naturfredning). Fritstående dyssekammer, rektangulært, 4 svære sidesten, der rager godt 1 m op over jorden, ingen dæksten, ca. 1,45 m x 0,85 m, indvendig mål. I ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Parcellist Jens Johansen's Mark, Matrno.3b af Svingelgaarden, ligger vest for Helsingørveien: En meget ødelagt Gravhøi, der synes at have været en Runddysse. Som Jordhøien, der for en Deel bestaar af Haandstene, nu er, har den fra Nordøst-Sydvest en Diameter paa 41 1/2 Fod, medens den modsatte Diameter udgjør 41 5/6 Fod. Ved Høiens Fod ligge 6 Randstene. -12 Fod fra Høiens sydvestlige Ende staar et smukt, kisteformet Kammer i Retningen Nordøst-Sydvest. Det bestaar af 4 Sidestene, Endestenene ere henholdsviis 2 2/3 Fod lange, Stenene paa Langsiderne henholdsviis 4 1/2 og 4 3/4 Fod lange (Maalene tagne paa Kamrets indvendige Side). Dybden udgjør 3 1/4 Fod. Overliggeren er borte. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer, rektangulært, 4 svære Sidesten, der rager godt 1 m op over Jorden, ingen Dæksten, ca. 1,45 x 0,85 m, indvendigt Maal. I Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Fritstående, rektangulært dyssekammer, orienteret N-S med en lille afvigelse mod NØ. Kammeret består af 2 store sidesten og 2 endesten. Kammeret har ingen dæksten. Dyssens indre mål er 0,85 (ø-v) x 1,2 (n-s) og ca. 0,8 m dybt. Dyssens ydre mål er 3 m x 2,7 m. Den vestlige sidesten måler 2,6 m lang, 1,1 m tyk og 1,25 m høj. Den nordlige endesten er 0,95 m tyk og 1 m høj. Den sydlige endesten er 0,95 m lang, 0,4 m tyk og 1,0 m høj. Dyssen står på et lille upløjet område, 4,6 m x 3,9 m med græs. Herpå ligger enkelte sten. Midt i dyssen vokser en hyld. Beliggende frit i ager. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links