Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332411
Sted- og lokalitetsnummer
030318-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs administrationskom- mission; fredningen tiltrådt af arvefæsteren, An- ders Larsen. Baundysse, dobbelt jættestue i høj, 18 x 11 m, 2 m høj. Kamrenes samlede længde 16 m. Bredden 2 m. Ialt ca. 30 side- sten, 1 nedvæltet dæksten; gangen tildels jorddækket.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDobbelt Jættestue med 2 Indgange: Jættestuen, der kaldes "Bounsdysse", bestaar af en c 6' høj, 56' lang, 35' bred Høj, i hvilken er bygget to Kamre, med en fælles Væg samt hvert med een Indgang. Hele Stenbygningen er 49' lang, Fællesvæggen falder ved Midten. Bredden er overalt c 7'. Siderne dannes af ialt c. 30 Stene, der i det væsentlige staa paa deres Plads og imellem hvilke der flere Steder findes en omhyggelig Pakning af flade Stene, de ere gennemsnitlig 4' høje, 3' brede. Nogle af dem ere væltede, saaledes paa vestlig Side af sydligt Kammer og østlig Side af nordligt Kammer. - Overliggerne, af hvilke ingen findes mere paa sin Plads, have ikke hvilet paa selve Sidestenene, men paa større Haandstene ovenpaa disse, af hvilke nogle ere bevarede. Til Overliggerne har formentlig en meget stor, i Kammeret nedstyrtet Sten hørt, der ligger ved nordlig Ende. - Til hvert Kammer fører en Gang fra østlig Side, dens østlige Ende er skjult af Højens Fyld, saa at Længden ikke kan angives, den er vel 7-9'. Over sydlige Gangs Ende nærmest Kammeret findes endnu Overligger paa sin Plads, den hviler umiddelbart paa Sidestene,4' fra Bunden, den er 5 1/3' lang, 3 1/2' bred. Gangen er 13 1/2' fra Fællesvæggen og er ud imod Kammeret 2' bred. Den anden Gang er 10 3/4' Nord for Fællesvæggen og 1 1/2' bred. Jættestuen er udgravet (Zinck), - .. Nr. 4 og 5 [sb.4-5] ligge paa Matr.Nr. 3, Arvefæstelod under Løvenborg. Gaardmand er Anders Larsen Smed i Ondløse. I Skødet er Forbehold om Mindesmærkernes Fredning. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Baunedysse", dobbelt Jættestue i Høj, 18 x 11 m, 2 m høj. Kamrenes samlede Længde 16 m, Bredden 2 m, ialt ca. 30 Sidesten, 1 nedvæltet Dæksten, Gangen tildels jorddækket.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBaundysse. Dobbeltjættestue i aflang høj, mål ca 2x18x11 m. N-S. Højen er meget tilgroet med vilde roser, tjørn og nælder, hyld - opgav at tælle sten, ser ud til at være intakt. Gennem vegetation kunne der ses bæresten og enkelte nedvæltede dæksten (mod S), ellers var kamrene åbne. Der var en mindre stendynge mod N-NV, god pløjeafstand ca 1-2 m fra højfod. Kunne ved pleje blive **(*). Den ligger i et ret fladt terræn i et åbent landskab, ca 200 m fra offentlig vej (parkering for mindre bus). Nær dysse mod N. - ingen påtale. ** Seværdighedsforklaring ** Dobbeltjættestue (uden dæksten) i et åbent ret fladt landskab nær højen. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2007
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderDobbeltjættestuens nedfaldne dæksten og bæresten blev fjernet. Bærestenene blev genplaceret på deres oprindelige pladser. Manglende bæresten og sidesten blev erstattet med nye. Alle genanbragte sten blev sikret ved montering af rustfri stålstænger. Oven på sidestenene blev sat et lag af mellemliggersten, både originale og tilførte. Jættestuens dæksten blev genplaceret og nye tilføjet hvor der manglede. Gravhøjen omkring kamrene blev genopbygget, delvist med tilført fyld, og tilsået med græs. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links