Rundhøj, mv., Boyes Høi

Original fredningstekst

Jættestuekammer i St. Vittings høj, bygget af 14 bæresten og 1 dæksten. Gang af 8 bæresten.

Undersøgelseshistorie

1855: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(48) Boyes Høi, deri en stor Jættestue, som for nogle Aar siden blev udgraven af Lærer Olsen i Nysted. Etatsraad Steenstrup har Fundet, som skal bestaae af 50 Ravperler, Redskaber af Sten og Ben (Hvalros ?) Ved A, B, C fandtes enkelt Skelet, ved D en Dynge Skelet dele, ved E i Gangen et Skelet. Der er 3 Fod Jord over Overliggeren. Vedlagt Beretning om senere Undersøgelse af Gangen, Museets Protokol B 2081-85. [skitse]. [Ved denne undersøgelse fandtes 1 grebtungesværd sammen med skeletdele i en stendynge ved gangen. I samme stendynge fandtes et andet bronzesværd sammen med brændte ben. Begge sværdene fandtes i rester af skede. Bevoksning: 1977: Nålekrat/-træer
1879: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Mtr. Nr. 31 af Frejlev By findes en Jættestue ([gl.] Sognebeskrivelsens Nr. 48, udgravet af Boye m.fl.) tilhørende Grd.ejerske Søren Billes Enke, som ogsaa Ejer Dyssen paa Mtr. Nr. 161a m.fl. Mindesmærker her og paa Mtr. Nr. 147. Enkens Søn, Lauritz Bille, havde under Samtale den 20/8 1925 intet at indvende mod Fredlysning af Mindesmærkerne i Skoven, ikke heller mod Jættestuen, kommer hvormod han vilde betænke sig paa Fredlysning af et Par store Høje paa marken Mtr. Nr. 31. Bevoksning: 1977: Nålekrat/-træer
1943: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Store Vittingshøj" restaureret, hvorved fandtes mejsel, økse pilespids af flint, lerkarskår og skeletdele.
1943: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestuekammer 5,5 x 2,5 m. Bygget af 14 Bæresten og 1 Dæksten Gang af 8 Bæresten.
1954: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af 2 m2 i den østlige ende af jættestuen. Herfra bl.a. fund af trepaneret kranie, ornamenteret benplade, pilespids som D.O. 391.
1977: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i Høj. Store Vittingshøj. Beskrivelse: Jætttestue i rundhøj. Af østersøtypen. Højen : 2 x 27 m . Kammeret er orienteret VSV-ØNØ. Længde ca. 5 m. Bredde i vest ca. 2,10 m. - - øst ca. 1,70 m. Byggemateriale: 14 bæresten, 1 dæksten endnu på plads i kammerets vestende. Alle bæresten både i kammer og gang: kløvede sten. Fin tørmur mellem bæresten i gang og kammer. Gangen udgår i SSV. 4,20 m lang med to sæt karmsten, 4 par bæresten. Skitse af jættestuen findes på nyberejsningsskema. Adgang nogle få meter fra markvej. ** Seværdighedsforklaring ** Instruktivt anlæg, da kammeret p.gr.a. manglende dæksten så let lader sig overskue. Samtidig erstatter den tætte granbevoksning- hvad stemning angår -de manglende dæksten og forleder alligevel kammer og gang med lukket præg. Bevoksning: 1977: Nålekrat/-træer
1991: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuens tørmure blev afrenset og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med nye sten. En af bærestenene havde forrykket sig og de to sidestående tørmure blev tilpasset til ændringen. Et hul mellem to af bærestenene blev ikke udfyldt, da der manglede en passende sten til formålet. Se beretning.
2010: Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks