Faktaboks

Kommune
Gentofte Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
303075
Sted- og lokalitetsnummer
020302-8
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fredlyst af professorinde Augusta Carit Etlar (Brosbøll) Tingl. 7/9 og 12/10 - 1921. 31/3-39 ved nævns kendelse afsat 5 m mod Ø og S til skel. En høj, den vestlige af "Brødrehøjene", 4 x 26 m. På toppen en stor flagstang. Opad siden er omtrent i N-S en let af- gravning til 2 uregelmæssige, smalle trinrækker. Foden mod V og SV afskåret- NMI: Efter nævnets kendelse fredet i 5 m's omkreds - mod S og Ø dog til vej. 442/54

Undersøgelseshistorie

1899
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[sb.] 8 og 9 kaldes "Brødrehøiene". Rund Høi. 25 Meter i Tværmaal, 4,40 M høi. Den sydlige Halvdel en Del bevoxet. [[Ved Foden af denne Høj ligger Carit Etlar begravet]]. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj, den vestligste af "Brødrehøjene", 4 x 26 m. Paa Toppen en stor Flagstang. Op ad Siden er omtr. i N-S en let Afgravning til 2 uregelmæssige, smalle Trinrækker. Foden mod V og SV afskaaret. Fredlyst af Professorinde Augusta Carit Etlar (Brosbøll). Tingl. 7/9 og 12/10 1921. 31/3 1939 ved Nævns Kendelse afsat 5 m. [[Efter nævnets kendelse fredet i 5 m's omkreds - mod S og Ø dog til vej. 442/54]].
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Flagstang og udsigtsbænk (begge frønnede og møre) på højtoppen. Noget nedslidt fodsti til højtop fra fod i NØ. Bevokset med tæt, kratagtig buskbevoksning på højsiderne, heraf et større parti buskrose. Faldefærdigt lysthus to m fra højfod i NV. Heri og herved en del skrammel. Et gyngestativ 6 m fra højfod i NØ. Højen er - som huset og haven iøvrigt - utroligt dårligt holdt. Nær østfoden er opstillet en indhegnet mindesten for forfatteren Carit Etlar. Højen trænger til sanering for skæmmende buske. Det burde overvejes, om højen, mindesmærket for Carit Etlar samt tvillingehøjen i Ø, 3030:76 kunne erhverves af det offentlige og frilægges til glæde for trafikanterne på vejen mellem højene. ** Seværdighedsforklaring ** På grund af størrelsen ganske seværdig, hvis den blev ryddet for skæmmende bevoksning. Fuldt synlig fra offentlig vej, hvorpå parkeringsmulighed, men ikke offentligt tilgængelig. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links