Faktaboks

Kommune
Middelfart Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36111
Sted- og lokalitetsnummer
080710-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort 3611-1,2 Tingl.: 7/9-1898 (B. Wedell). Afmærkn.: MS (1916, efter anvisn.: forpagter Henriksen). En høj, ca 14 m i tværm., omsluttende et gravkammer, 1,50 m langt, 1,20 m bredt og 1 m højt; det er sat af 6 sidesten (2 mod V, 1 mod N, og 3 mod Ø) og 1 tærskelsten mod syd og har en svær overliggersten, ca 3 m lang. Bevokset med et lavt krat af brombær- og hindbærranker samt tjørn.

Undersøgelseshistorie

1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse. Alle Randsten er fjernede. Højen er paa alle Sider beskaaret omkring Foden, saaledes at denne rejser sig med en stejl Brink paa 0,75 m's Højde. Jordhøjen dækker Kamret helt, saaledes at kun Dækstenen er fri. Dens Tværmaal er nu 14,75 m, dens Højde til Undersiden af Dækstenen 1,50 m. I dens halve Højde er der rundt om den i dens Side afgravet en Spadsergang, ligeledes er der afgravet en smal Gang rundt om Dækstenen. Kamret ligger omtrent midt i Højen, gennem hvilken der fra Sydsiden er gravet en Gang ind til det. Det er bygget af 6 Sidesten, 3 i Østsiden, 1 i Nordsiden og 2 i Vestsiden, desuden i Sydsiden en lavere Tærskelsten. Dækstenen hviler paa en Sidesten mod Øst og to mod Vest. Mellemrummene mellem Dæksten og Sidesten er delvis udfyldte med mindre Sten, som dog vist for Størstedelen er henlagte der i ny Tid. Kamrets Retning er lige S-N med Aabning mod Syd. Dets Form er ret regelmæssig aflangt-firkantet, kun lidet bredere ved Midten end ved Enderne. Længden er fra Midten af Nordvæg til Inderside af Tærskelsten 1,45 m, Bredden ved Nordenden 1,00 m, ved Midten 1,12 m, ved Sydenden indenfor Tærskelstenen 1,04 m. Dybden er nu 0,90 m, dog er der neppe renset op til Bunden. Tærskelstenens Overside er 0,65 m under Dækstenens flade Underside. - Dækstenen er 3,00 m lang, 2,10 m bred, c. 1,10 m tyk. - Fredlyst. Bevoksning: 1987: Græs
1916
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn høj, ca. 14 m i tværmål, omsluttende et gravkammer, 1,50 m langt, 1,20 m bredt og 1 m højt, det er sat af 6 sidesten (2 mod v., 1 mod n. og 3 mod øst) og 1 tærskelsten mod syd og har en svær overliggersten, ca. 3 m lang. Fredl. 7/9-1898. MS. Ved besigtigelsen maj 1954 fandtes mindesmærket i overensstemmelse med ovenanførte beskrivelse, kun at højen nu er bevokset med et lavt krat af brombær- og hindbærranker samt tjørn.Iflg. notits i sb-lægget skal der findes et maleri af dyssen udført af Dankwart Dreyer på kunstmuseet.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1955
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse: 14 m i diameter, og ca. 1,2 m højt. I midten af højen et dyssekammer, der er 1,5 m langt og 1,2 m bredt og 1 m dybt - målt indvendigt. Mod V 2 sten, mod N 1 sten og mod Ø 3 sten. Mod S en tærskelsten. En stor dæksten ligger SV for kammeret. Højen er bevokset med græs og et par enkelte buske i foden mod V og N. Højen ligger i haven til en nedlagt landbrugsejendom. Haven består af græs, der er blevet slået et par gange i år, og træer langs kanten. ** Seværdighedsforklaring ** Et velbevaret kammer hvor dækstenen ligger ved siden af. Bevoksning: 1987: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links