Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362114
Sted- og lokalitetsnummer
040319-28
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS, 1937 Raklev Ikke MS endnu 1940 MS sat op den 26/11 1960 (? - ikke til at tyde på blå kort) Høj, 4 x 20 m, stærkt afgravet mod N. og V. Heri jættestue med ovalt kammer, sat af 11 bæresten og 2 dæksten. Gang mod N. med 6 bæresten. Kamret åbent mod V. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1891
Grus-/sandgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1891
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en naturlig Bakke, "Brandsbjærg", en Høj hvori er anlagt en Jættestue, udgravet 1891 (se Museumsassistent Boyes Beretning Oktober 1891). Se Planche, bilagt Boyes Beretning. Bevoksning: 1984: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 4 x 20 m., stærkt afgravet mod Nord og Vest. Heri Jættestue med ovalt Kammer,sat af 11 Bæresten og 2 Dæksten. Gang mod Nord med 6 Bæresten. Kamret ]a[aabent mod Vest. Græsklædt i A- ger.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStålunderstøttelse af ustabil bæresten. Stenen var oplagt af Raklev i 1941.
1941
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningGulvet i jættestuens gravkammer blev oprenset og planeret. En af Raklev (i 1941) indskudt sten over indgangspartiet, under den vestlige bæresten, viste sig at være ustabil og to rustfri stålstøtter blev opsat for at stabilisere denne. Se beretning.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, med nærmest halvmåneformet grundplan, da højen er afgravet ind til kammeret mod V. Ved højfod ses enkelte randsten. Højen er bevokset med græs, der er afrevet placeret på langstrakt, træbevokset takke i V-enden, højt i terræn, ca. 220 m fra landevej. Jættestuen findes tilsyneladende ret højt i højen. Kammerets V'lige sten er fjernet (findes muligvis nedenfor kamret på højsiden, hvor der ligger flere store sten) - har måske oprindelig haft 13 bæresten og 3-4 dæksten. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue med synligt kammer, højt i terræn (med sti til landevej mod V) på Brandsbjerg nær anden høj. Bevoksning: 1984: Græs
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2004
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderTo udvæltede bæresten blev genplaceret i deres oprindelige standspor. Jættestuens nøglesten blev sikret ved montering af et rustfrit stålbeslag. Jættestuens kammer fik tilføjet en, og gangen tilføjet to, dæksten. Jættestuen blev tætnet med sten, knust flint og græstørv og dækket med omkring 70 m3 stabilgrus. Oven på gruset blev lagt et 10-20 cm tykt lag muld, der blev tilsået med græs. Jættestuen blev oprenset for affald. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links