Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342429
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040102-2
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Bregnedys
9a
Original fredningstekst
Tingl.: 23/7 1891, gdr. Jens Jensen i henh. til reservation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1891. Højknot 1 x 9 m. Heri dyssekammer "Bregnebjerg" orienteret Ø-V dannet af 4 bæresten og 1 dæksten. Gang Ø-V med 3 sten ved hver side og 1 dæksten. Smukt mindesmærke. Græsgroet i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.9. Nordnordvest for Gaarden findes, oprindelig omgiven af en nu næsten sløifet, lav Jordhøi, en aflang Gravkiste med Overligger og Gang, Længderetning omtrent Sydsydøst-Nordnordvest. I Kistens lange Sider findes 2 Sten, mod Nord 1 Endesten aaben mod Syd. Alle Sidestenene ere skredne lidt ud fra deres oprindelige Plads. Overliggerens høieste Punkt er omtrent 7' over den omgivende Jordflade. I Gangen sees 4 Sten og 1 Overligger. Gravens Indre er udgravet og atter fyldt med indkastede Smaasten. Bevoksning: 1983: Græs
- 1877
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGravkammer med Gang (se S.M.), "Bregnedys" kaldet. Bevoksning: 1983: Græs
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjknot 1 x 9 m. Heri Dyssekammer "Bregnebjerg" orienteret Ø-V. dannet af 4 Bæresten, 1 Dæksten. Desuden Gang (Ø-V) med 3 Sten ved hver Side og 1 Dæksten. Smukt Mindesmærke. Græsgroet. I Ager.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBregnebjerg, 2,4 x 10 x 7 m. Dysse i langhøj, N-S'lig retning, mål ca. 1 x 10 x 7 m. Kamret er omtrent på midten, har mod S 1 bæresten, N 1, 1 V (+ 1 NV, måske knækket sten fra N-stenen), herover 1 stor dæksten, 3 par gangsten med 1 overligger nærmest kamret (der måler 1,5 x 0,6 m i Ø-V'lig retning), bæresten 1,4 m over højen. Den ligger ret højt i terrænet i et åbent landbrugsland, ca. 150 m fra markvej og 300 m fra offentlig vej. Der var en del sten i kamret og enkelte op ad højside - bad ejer på gården Bregnebjerggård om at fjerne sten på højen (ikke i kamret = fagfolk) inden årets udgang, samt pløje ½ m fra højen fremover. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dysse i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
