581 kammer tærskelsten. Set fra SØ.
.
579 kammer. Set fra SSV.
.
577 oversigt. Set fra NV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362318
Sted- og lokalitetsnummer
040513-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer or. Ø-V. Fritstående på lille højrest 6 x 6 m i ager. 1 endesten, 2 x 2 sidesten, lav tærskelsten mod Ø og stor dæksten.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStensat Gravkammer med den Endesten mod Nord, to Sidestene mod Øst og to mod Vest. Kamret er 1,65 M langt, 1,40 Meter bredt. Imod Syd en 1,60 M lang, 0,70 M bred Gang, med 2 Stene paa hver Side. En stor, fladere Dæksten ligger afvæltet, med den ene Ende over Gangen. Dyssen synes at have været rund, med et Tværmaal af c 9 a 10 Meter. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1904
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, or. Ø-V. Fritstaaende paa lille Højrest, 6x6 m., i Ager. 1 Endesten, 2x2 Sidesten, lav Tærskelsten mod Ø. og stor Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNævnes 1839 som værende i temmelig forfalden tilstand.
1949
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1945: Det meste af jordhøjen og gangen ryddet. Dyssen ses at have to tærskelsten. To af sidestenene synes oprindelig at have hørt sammen. Den nedskredne tærskelsten lagt paa plads (ca 1932).[Jvf.j.nr.701/33].
1949
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Findes på højrest, mål ca. 1 (skema:3) x 6 m. Stort kammer på midten, nærmest lidt trapezformet Ø-V, med 2 bæresten N, 1 V, 2 S og 2 lave tærskelsten Ø. Dækstenen rager ca. 2 m op over højen. Indre mål ca. 2 x 1,1 m Se tegning i mappen. 2 tærskelsten tilsyneladende (eller 1 forvitret ??) Højen er noget afsvedet (ved markafbrænding). Ser ud til at være bevokset med vildrose og mindre planter, i kamret 1 hyld. Omtrent 20 m mod S er et tilplantet ca. 50 m bredt stykke med graner, areal ca. 10-15 år ? samt små graner udenfor, alder 2-5 år. Ejer: Holger Møller Frederiksberg Forpagter: Bøje Frausing . Kellerød . Tystrupvej . pr. Fuglebjerg Beboerne på nærmeste gård mod NNØ fortalte, at granerne blev solgt som juletræer og området længe havde været benyttet til dette. Har ikke talt med forpagteren. Dyssen findes i et åbent landskab, ca. 150 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Stort dyssekammer i et åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links