Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Halsnæs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
272610
Sted- og lokalitetsnummer
010509-37
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/3 1860 ved statens bortsalg af Grønnæssegaard i salgskontrakt. Afmærkn.: MS blev 1919 flyttet fra sin daværende plads lige foran kamrets åbning hen ved siden af kamret. (C. Neergaard). Dyssekammer "Carlsstenen" bestående af 5 sidesten og 1 over- ligger på plads. Fritliggende i skov.

Undersøgelseshistorie

1862
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1862
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekamret "Carlstenen" staaer paa en Høining, som er 16 1/4' i Diameter. Det bestaaer af 6 Sidestene og en 9' lang Overligger. Indvendig er det fra Øst t. Sydøst til Vest t. Nordvest 6 1/2' langt, det er 5 7/12' bredt og - maalt ved den bageste Sidesteen 3' høit. Kammeraabningen er imod Vest t. Nordvest. Kamret er fredlyst d. 22 Marts 1860 ved en Clausul i Kjøbekontrakten. Grundplan og Prospect tegnede af A.P.Madsen, tidligere af Kornerup. Bevoksning: 1983: Mos
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, "Carlsstenen", bestaaende af 5 Sidesten og 1 overligger, paa Plads. Fritliggende i Skov.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret foto.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer "Carlsstenen" i privat skov bestående af 5 sidesten, 1 tærskelsten og en overligger på plads, samt en del løstliggende kampesten omkring sidestenene. Indgang til kammeret befinder sig i vest. I den nordøstlige side står en elmebusk. Terrænet hæver sig en smule omkring kammeret, hvilket sammen med de ovennævnte kampesten måske skal udlægges som rester af den oprindelige jordhøje. Syd-øst for kammeret er der i en afstand af 7,70 opsat et skilt med teksten "uvedkommende færdsel forbudt". Skiltet, der er rødt og hvidt, skæmmer i nogen grad kammeret og bør, hvis det er muligt/lovligt kræves fjernet eller erstattet med en mere diskret skiltning. § 53. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammeret, Halsnæs' eneste bevarede, er et overordentlig smukt og velbevaret eksemplar, der ofte er blevet afbildet, smukt og karakteristisk beliggende i en lysåben skov på et højdedrag med udsigt over fjorden. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Skiltet ikke krævet fjernet da der ikke er offentlig adgang. Bevoksning: 1983: Mos
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links