Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32237
Sted- og lokalitetsnummer
030605-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3223- 8,5,6,7,4 Høj, 1 x 15 m, med jættestue. Kamret 8 x 2 m. Ved den NV. langside ses 6 bæresten; 5 tildels nedskredne dæksten. Gan- gen med 1 dæksten ses. Højen med mange sankesten og krat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn 3' høi, 40-50' lang Jordhøi, omsluttende en Gangbygning, som er udgravet. Kamret, som ligger i Retn. NNØ-SSV, er stærkt forstyrret, Længden synes at have været 24', Bredden 6'. For den nordvestre Langside synes at være 6 Sten. Over Kamret ligger der 4, tildels nedvæltede Overliggere. Gangen, der udgaar mod ØSØ, er helt fyldt med indkastede Smaasten, den skjønnes at være ca. 16' lang. Af den spores nu kun de to yderste Sidesten, samt en 3 1/4' lang Overligger inderst inde ved Kamret. I Jordhøiens Kant sidder enkelte Randsten. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1 x 15 m., med Jættestue. Kamret 8 x 2 m., ved den NV. Langside ses 6 Bæresten, 5 tildels nedskredne Dæksten. Gangen med 1 Dæksten ses. Højen med mange Sankesten og Krat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, ? 3,1 x 17,0 x 17,0 m.? Ovalt afpløjet høj, mål ca. ? 1,5 x 17,0 x 14,0 m.? med et kammer i NS-lig (til SV-NØ-lig) retning. Der anes 3 bæresten mod V, 1 mod N, 3 mod Ø. 5 dæksten er alle skredet ned, mod S er 2 ret forskubbet. De rager nu ca. op til 0,6 m. over højen. Kammeret måler ca. 2 x 7 m. Mod ØSØ er en sænkning til indgangen og der anes 3 sæt gangsten med 1 dæksten nærmest kammeret, længde ca. 3,5 m. Der vokser enkelte løvtræer, en del krat/kvas mod NV og græs i den S-lige del. I højoverfladen ses mange hovedstore sten (højfyld/ældre marksten?). Mod S er der en mindre løvlund og mod V ældre graplantage i ca. 15 m.'s afstand. Den ligger højt nær andre fortidsminder - vidt udsyn. Ca. 250 m. til offentlig vej. Højen er noget afpløjet og der har været afbrændt mindre bål på højen. Ejer + påtale: 3223-8. ** Seværdighedsforklaring ** Jættestue, ret højt i terræn (dog nedenfor bakker mod S-SV), nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1983: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2000
Grøft ved byggeri/anlæg - Holbæk Museum
2000
Museal prøvegravning - Holbæk Museum
2002
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links