højen set fra vest
.
kig ned gennem åbning i betondæksel
.
åbning i bunkerens betondæksel
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390961
Sted- og lokalitetsnummer
200306-220
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Fæstningsanlæg, Nyere tid (dateret 1914 e.Kr. - 1918 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3909:61 Forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). En 28 x 29 m stor og 2,5 m høj gravhøj, hvori er indbygget en observations- og signalbunker. En del af betondækslet er synligt. Anlægget er opført i beton og måler udvendigt ca. 5,5 x 6 m. I betondækslet er en åbning. En enkelt indgang fører ind til en ca. 2,5 m lang gang, hvorfra der er adgang til bunkerens 2 x 3 m store rum.

Undersøgelseshistorie

1929
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor Høj, ødelagt af Militæret under Verdenskrigen. Her er fundet en Paalstav.
1929
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj på Venbjerg, 2,50 x 21 m.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMatrikel: Diernæs, art.nr.2, bd.I, bl.2. Tingl.: Del af højen (tidligere art.45) fredet under G.I. Aflyst 16.3. 1965. Høj på Venbjerg, 2,5 x 21 m. Større huller S, V og N for toppen, hvor der findes en granitsten, en cementsten og en cementstøbt vandbeholder. Foden afpløjet. Græs i ager.
1964
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløjfet.
1964
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
2000
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumHøjen udgår det højeste punkt i landskabet. Højen rummer en betonkærne, idet den har fungeret som blinkstation under I verdenskrig.
2005
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2016
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse af anlæg fra Sikringsstilling Nord for at udarbejde forslag til fredningstekst: Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). En 2,5x21 m stor gravhøj, hvori er indbygget en intakt observations- og signalbunker. Kun en mindre del af betondækslet er synligt. Anlægget er opført i beton og måler udvendigt ca. 6x5,5 m. I betondækslet er en 63x73 cm stor åbning. Der er en enkelt indgang som fører ind til en ca. 2,5m lang gang, hvorfra der er adgang til bunkerens eneste 3x2 m store rum med en ståhøjde på 1,9 m. Ifølge Mogens Scott Hansen er det nr. 6, observations- og signalbunker. Bunkeren er opmålt af premierløjtnant V. Keller i 1922, afsnit 1, bilag nr. 6, nr. 19. Bunkeren er bygget ind i gravhøj og har tidligere været fredet men fredningen er blevet aflyst i 2008. Det gamle fredningsnr. var 3909-30.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Fæstningsanlæg

Fæstning, større område med sammenhængende permanente forsvarsværker, fx en befæstet by. En fæstning var tidligere en selvstændig militær myndighed med egen kommandant, og fæstningerne udgjorde en tredje komponent i forsvaret på lige fod med hær og flåde. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links