8435
.
8434
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1503129
Sted- og lokalitetsnummer
110612-126
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Handel, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Markedshøj", 2,5 x 12 m. I vest ca. halvdelen bortgra- vet til bund. Græs-lynggroet i udyrket stykke mod vej.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVejen er for nær ved Ø. Siden, Skjelgrøften gaaer over V. Siden, en Grusgrav i SV. Det har nok været en stor Høj, nu er den ødelagt. Den er i Retningen lige fra Foghs Gaard, over Højen ad Spolumgaarde. Hvad Højens Navn har været vides ikke, nu kaldes den Markedshøjen, og det kommer vel af, at her holdes Vestervig Marked 2 Gange aarlig og har været holdt her i 40-50 Aar. Før var Markedet ovenfor Tygstrup ved Galgebjerghøje. Anm. Højene 273,274,276,277&278 [sb. 134,132,130,277 og 126] ligge i Virkeligheden i ret Linie. Det er ikke lykkedes Meddeleren at faa det saaledes udført paa Kortet, og han kan ikke gjøre sig selv Rede, hvorfor det er saaledes. Men at der mellem Mand og Mand byttes og flyttes Skjel og Veje, det hører til Dagens Orden eller Uorden, og han har jo tildels mattet rette sig efter Forholdene, som de vise sig at være, da her ikke kunde faaes fornøden Oplysning i denne tyndt befolkede Udkant af Sognet. Han haaber, at det er det eneste Sted, hvor han har været saa uheldig i Positionsbestemmelser. Bevoksning: 1980: Græs
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMarkedshøi, 46 Fod Tværmaal, 8-9 Fod h. ødelagt. Bevoksning: 1980: Græs
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(N: "Markedshøj"), Højrest, 2,5 m. h. Mod V. er godt Halvdelen afgravet til eller under Bund, ved Centret er mulig noget oprindelig Jord til Stede. Resten en Rygning. - Her holdtes i ældre Tid Vestervig Marked, der endnu tidligere var ved "Galgebjerghøje". Bevoksning: 1980: Græs
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Markedshøj", 2,5 x 12 m. I Vest ca. Halvdelen bortgravet til Bund. Græs-lynggroet i udyrket Stykke mod Vej.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Som tidl. beskr. Hertil: På søndre højside bortslidt en op til 0,3 m. bred bane, 0,1 m. dyb, fra top til midt på højside. Lign. skade på nordre højside. Ø-ligste del af østre højfod bortgravet imod vej. Bevoksning: 1980: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyTilsyn gennemført. Højen ligger i læbælte med vej mod øst og ager mod vest.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links