Rundhøj, mv., Egby – #1 | lex.dk

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 15/10 1883. (Købt) MS. (1896, ved Kaptajn Madsen) Dyssekammer af 4 bæresten, 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1883: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa flad mark findes Rester af en Stendysse, Høien er næsten helt bortpløiet og den Stenkreds, der tidligere har været om Foden, borttaget. Tilbage staar et udgravet, men velbevaret Gravkammer, dannet af fire Bæresten og en Overligger. Sidestenene, der alle have en Flade ind imod Kammeret, ere c. 4' h, dog er den østligste Sten lavere end de øvrige, hvorved der er dannet et Mellemrum af 1'10" mellem denne og Overliggerens flade Underside, igjennem hvilket Indgangen til Gravkammeret har været. Af Overliggerens sydlige Side er der bortsprængt et mindre Stykke (Pl.28-29). Bevoksning: 1982: Græs
1883: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, højrest måler ca 0,5x8x7 m i en noget kantet form. Kammer på midten, aflang i Ø-V'lig retning med 3 bæresten, 1 tærskelsten mod Ø og 1 dæksten, der rager ca 2 m op over højen. Den ligger ca 200 m fra offentlig vej, på en mindre højning lavt i terræn, nær en mose mod Ø og parcelhuskvarter mod N. Der ligger enkelte sten på højen - ikke påtalt. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dyssekammer, ses på afstand i åbent terræn mod Ø og SØ. Bevoksning: 1982: Græs
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Egby (#1)

Faktaboks