Rundhøj, mv., Egby – #4 | lex.dk

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 28/8 1871 (Stamhuset Rosenkrantz) Dekl. tingl. 15/8 1928 (Købt af Nationalmuseet) MS. (1896, ved Kaptajn Madsen) Høj, 2,50 x 20 m, med jættestue. Kamret 8 x 2 m, af 17 bære- sten, gang af 8 par sten; ingen dæksten.

Undersøgelseshistorie

1870: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredet Gangbygning paa flad Mark. Gravkammeret, der er ovalt har Retning ØSØ-VNV. I den nordlige Side er det bygget af 7 store Stenblokke mod Syd bestaar det af 4 Sten paa hver Side af Indgangen. Afslutningen dannes i den østlige Ende af en, i den vestlige af 2 Sten. Mellemrummene ere paa nogle Steder udfyldte med mindre, flade Sten og hele Kamret er forhøiet ved, at der ovenpaa Sidestenene, der mod vest ere c. 4 1/2' mod Øst c. 5 1/2-6' h. er lagt et Lag større Sten fra 1-2' h. Gangen, der fører ind til Kammeret fra Syd. Denne er dannet af 6 Sten i den østlige 5 i den vestlige Side. Paa to Steder, mellem den første og anden Sidesten i begge Ender, springe mindre Sten frem foran den øvrige Række. Mellemrummene imellem Sidestenene ere paa enkelte Steder udfyldte med flade Fliser. Gangens Høide varierer fra 2'5" til 3'4". Høiens Diameter er 64', Høiden 8'. Jættestuen er undersøgt af Dr.Phil.Petersen og Fundet opbevares i Museet (A 1053-A 1093). Se nærmere Dr.Petersens Beretning. (Pl.32). Bevoksning: 1982: Løvkrat
1883: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 1/2 x 20 m, med Jættestue. Kammeret 8 x 2 m, af 17 Bæresten, Gang af 8 Par Sten, ingen Dæksten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, højmål ca 2,5x20x20 m, med kammer i N-S'lig retning og indgang mod Ø. Kammeret har 17 bæresten, tørmur og gangsten kan ikke tælles p.g.a. tæt vegetation. Mod SØ ligger 6 større sten, oprindelige bæresten, væltet ned ad højside? Ingen synlig fredningssten. Den ligger ca 30 m fra markvej, ca 400 m fra offentlig vej på moræneflade lige ved skråning ned mod Ejby å. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1989: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuen blev ryddet for krat. Kammer og gang blev oprenset for nedfalden højfyld og gulvet blev dækket med et lag perlesten. Tidligere restaurerede tørmure blev repareret, og manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Jættestuens tilbageværende dæksten blev, så godt som muligt placeret på sine formodet oprindelige pladser, og mellemrummene blev udfyldt med sten og knust flint og tætnet med et muldlag. Gangens dæksten blev dækket med en vandtæt membran, og til sidst blev højen dækket med et muldlag og tilsået med græs. Se beretning.
1999: Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Egby (#4)

Faktaboks