Oversigt - fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262719
Sted- og lokalitetsnummer
010109-52
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Eghøj" 7 m høj. Foden nærmest firkantet og målene her: N: 27 m, V: 24 m, S: 29 m, Ø: 22 m. Store tilgroede afgravninger af Ø- og V- siderne, alt dog tilgroet. Den syd- lige halvdel af højen næsten afgravet. Den sydlige står skrånende og tilgroet. Sine beskadigelser til trods en sær- deles prægtig høj. Ingen nedgravning i toppen og centralgra- ven skønnes bevaret. Mod nord ses 1 randsten.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Eghøi", en stor Høi, hvis sydl. Halvdeel er bortgraven, Leerkar med brændte Been og Bronzesager ere fundne deri. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, " Eghøj " 7 m høj. Foden nærmest firkantet og Maalene her: N:27 m, V:24 m, S:29 m, Ø:22 m. Store tilgroede Afgravninger af Ø- og V-siderne, alt dog tilgroet. Den sydlige Halvdel af Højen næsten afgravet. Sydsiden staar skraanende og tilgroet. Sine beskadigelser til Trods en særdeles prægtig Høj. Ingen Nedgravning i Toppen og Centralbegravelsen skønnes bevaret. Mod Nord ses 1 Randsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 7 m høj, 27 m lang, 29 m bred. Kraftig deformeret af gamle afgravninger, store dele af V-siden bortgravet, så V-siden nu står næsten lodret i 5 m højde. Tæt bevoksning af løvbuske i grupper på N-, V- og S-side. Iøvrigt græsklædt, men ubevoksede slidskader til toppen fra fod i SV, SØ og Ø. Rævegrav nederst på V-siden. Beliggende på græsdækket areal med levende hegn mod naboparceller. ** Seværdighedsforklaring ** Trods afgravninger m.v. meget seværdig. Efter sanering for skæmmende bevoksning og opfyldning af slidskaderne klart 3-stjernet. Offentlig tilgængelig. Parkering opå offentlig vej i Ø. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links