Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32268
Sted- og lokalitetsnummer
020607-9
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Eghøj", 4 x 20 m; stærkt gennemrodet af rævegrave, navnlig i toppen og sydsiden.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig, rund Høi paa høitliggende Markflade, 63' i Dia. 12' h. Høien, der nu er tilplantet, har tidligere været udgravet og man har deri fundet en Del Bronzesager og Skaar af Lerkar. Efter Udgravningen er Høien opkastet til sin oprindelige Størrelse, kun i Toppen findes en mindre Fordybning. Høien kaldes "Eghøi". Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1883
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Eghøj", 4 x 20 m, stærkt gennemrodet af Rævegrave, navnlig i Toppen og Sydsiden.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEghøj. Høj, mål ca 4x20x20 m. Højen meget forstyrret af gamle og nye rævegrave i toppen, ellers rundet og kuplet. Der findes 3 sten mod NV, muligvis randsten. Højen er forholdsvis tæt bevokset, ingen synlig fredningssten. Højen ligger ca 100 m fra markvej, på et højdedrag med et meget vidt udsyn også over Roskilde fjord, omtrent 500 m til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Stor forholdsvis velbevaret høj, placeret højt i terrænet med vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links