8933-2013
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292715
Sted- og lokalitetsnummer
010302-8
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr. 1a: "Enestehøj", 3 x 16 m. Stort hul i toppen. Matr.nr. 1h: Se Udesundby, matr.nr. 1a.

Undersøgelseshistorie

1851
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1851
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Enestehøi ved gården Guldsten blev der i 1850 fundet et bronzesværd, oprindelig med læderbeklædt træskede, en bøjlenål, 8 små nagler, bunden af et trækar (ikke bevaret) samt stykker af dyreskind og af en ulden kappe. Genstandene blev i 1851 overgivet til Museet for nordiske Oldsager (senere Nationalmuseet) fra Frederik VII's oldsagssamling. Om omstændighederne ved fundet fortaltes senere, at parcellist Anders Jensen i december 1850 havde givet husmand Jens Christian Pedersen tilladelse til at udgrave højen. En af højene i Frederikssunds omegn skulle nemlig gemme en "Kongeløsning", og husmanden ville derfor prøve at søge sin lykke gennem en sådan udgravning. Han gravede sig ned i højen fra toppen og skulle tre alen (1,88 m) ned, før han stødte på et lag håndstore sten, som dækkede over en stenkiste, der var 8 fod (2,51 m) lang, 2 fod (62,8 cm) bred og lige så dyb. Husmanden fjernede nu et par store sten fra kistens ene ende og 'undersøgte' den derpå med en jernstang og et hyppejern! En tilstedeværende, der ville afprøve bronzesværdets spændstighed, kom til at brække det over. Husmanden og parcellistens søn bragte senere de fundne genstande til Frederik VII på Frederiksborg Slot. Kongen belønnede dem dog kun med en dusør på 10 rigsdaler, idet han bemærkede, at de havde fået fundet bedre betalt, hvis han selv havde fået lejlighed til at udgrave højen! Det er usikkert, om liget var brændt eller gravlagt ubrændt.
1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Enestehøi", 9' høi, 49' i Diameter V.-Ø. Ved Nedgravning i Toppen fandtes i 1851 en Stenkiste, hvori Finderen steg ned ved at borttage en Dæksten og gjorde Fundet Mno. 11443-449 (som han overgav til Kong Frederik VII). Ifølge Ole Jensens bestemte Erklæring til mig laa Knokler af et ubrændt Lig i Kisten. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1890
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Enestehøj", 3 x 16 m. Stort Hul i Toppen.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, "Enestehøj". I toppen et hul, 1,5x5 m. Indenfor 100 m-zonen, mod S. ligger et midlertidigt større komposteringsanlæg. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links