2260 kammer. Set fra ØNØ.
.
2259 kammer. Set fra NNV.
.
2258 kammer. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Faxe Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37263
Sted- og lokalitetsnummer
040207-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/9 1920, gdr. Hans Petersen, Troelstrup pr. Haslev. Diplom Fritstående, udgravet og jordfrit dyssekammer, sat af 5 bæresten med dækstenen på plads.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKisteformet Gravkammer, fredlyst af Gisselfeld Kloster. Kammeret er 6'3"l, 2'10 - 3'br. Højden er indvendig 2'6". Højen udenom er uregelmæssigt afgravet. Kaldes Enghøj.
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende, udgravet og jordfrit Dyssekammer, sat af 5 Bæresten med Dækstenen paa Plads.
1939
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2007
Diverse sagsbehandling - Sydvestsjællands MuseumForslag om korrektion af koordinater i "Fund og Fortidsminder" efter besigtigelse (i forbindelse med undersøgelsesaktivitet i omegnen). Dyssekammeret ses placeret som vis af "Fredede Fortidsminder" og ikke som i "Fund og Fortidsminder" inkl. fortidsmindebeskyttelseszonen beregnet med udgangspunkt i koordinater derfra af Vestsjællands Amt.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkDyssekammer orienteret VSV-ØNØ. Dækstenen hviler på 3 af fem bæresten. En mindre sten sat under dæksten på bæresten i SV.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links