Højen set fra sydvest
.
Højen med sten set fra øst
.
Højen set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41092
Sted- og lokalitetsnummer
220103-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 0,75 x 7 m. I midten et hul, 1,50 x 2 m, 0,50 m dybt (efter borttaget kammer?). 9 randsten. Bevokset med enkelte træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, forstyrret. Højen afgravet, næppe 0,50 m. h. Kamret fjærnet. Paa dets Plads findes nu en Fordybning 2,00 m. i N-S, 1,45 m. i Ø-V. Af Stenkredsen er det meste fjærnet. Dog findes paa Plads endnu 10 Sten, den største 0,80 m x 0,50 m., 0,65 m. h. Ved Højfoden mod V. ligger en kløvet Sten, 0,90 x 0,70 m., 0,40 m. t. Det synes at være et Stykke af den sprængte Overligger. Stenkredsen ind. Diam. 7 m. Højen er nu beplantet med Gran.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 0.75 x 7 m. I midten et hul 1.50 x 2 m, 0.50 m dybt (efter borttaget kammer ?). 9 randsten. Bevokset med enkelte træer i skov.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse for at udarbejde ny fredningstekst. Den gamle fredningstekst passer ikke længere idet højen er meget forandret. Der er ikke længere ni synlige randsten. Højen måler ca. 10 meter i diameter og er ca. 0,40 meter høj. Højen har en ujævn overflade og der en stor træstub fra fældet gran. Højen er græsklædt. Der ligger fire store kampesten på højens sydvestlige del og delvist midt på højen. Det kunne være rester af et ødelagt kammer eller muligvis rester af den randstenskæde på ni sten, som nævnes i de ældre beskrivelser af højen. Stenene måler ca. 88x32x59 cm, 95x61 x23 cm, 62x41x52cm og 58x48x35 cm. Højen ligger i nytilplantet skovområde.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links