5137
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
36267
Sted- og lokalitetsnummer
040215-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Indskrift, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1935, J. Raklev Dipl. Dyssekammer, var en del forstyrret men blev genrejst 1935 påny og herved synes 2 bæresten at være hidført andetstedsfra, idet de nu manglede på stedet. Dyssen består nu af 5 bæresten og 1 overligger. Ved dyssen var anbragt en sten, hvorpå en bronze- plade med indskrift. I ager. NMI.: Dyssekammer,.........overligger. i overliggeren skal være talrige skålformede fordybninger. Med dyssen som centrum er et areal med diameter 9 m., let forhøjet og må høre med un- der fredningen. Ved dyssen var anbragt en sten, hvorpå en bronzeplade med følgende tekst: Anno 1900 Oldtids. Dysse. ved Ildens - Magt - Blev - Skt. Hans Nat. Ødelagt - Helet - paany vi genrejst. Finde sprængte sten som Fortids Min- de. Anno 1935. I ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen fritstaaende sjældent anselige Dysse: tre, indvendig 4'8" h. Bærestene med en kolossal 9'2" x 9'9" vid Dæksten, er Rest af et rektangulært 8' l. 4'10" br. Gravkammer med to Sidestene til hver Side, sandsynligvis har der i dets sø. Ende været en Indgangsaabning. I Dækstenenes Overflade er talrige Skaalformede Fordybninger. Fra Jorden til Dækstenens Overkant er 7'4". Bevoksning: 1980: Græs
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Vandalisme" i form af bål på overliggeren Skt.Hans aften 1900.
1935
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, var en Del forstyrret, men blev genrejst 1935 og herved synes 2 Bæresten at være hidført andetsteds fra, idet de nu manglede paa Stedet. Dyssen præsenterer sig nu med 5 Bæresten og 1 Overligger. I Overliggeren skal være talrige skaalformede Fordybninger. Med Dyssen som Centrum er et Areal med Diameter 9 m., let forhøjet og maa høre med under Fredningen. Ved Dyssen var anbragt en Sten, hvorpaa en Bronzeplade med følgende Tekst: Anno 1900 Oldtids. Dysse . ved Ildens - Magt - Blev - Skt. Hans Nat. Ødelagt - Helet - Paany vi genrejst. Finde sprængte Sten som Fortids Minde. Anno 1935. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Overliggeren knækket diagonalt, men ligger på plads. Bærestenene støttet i cement. Kammeret indvendig 2,4 x 1,6 m., 1,5 m. højt. Indgang i SV. Beskadigelser: Stenskader. Foto: S/H, film 22, opt. 10-12, set fra NV og SV. Bevoksning: 1980: Græs
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumEt stort flot dyssekammer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links