Faktaboks
- Kommune
- Faxe Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 36264
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040221-6
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Førslev (#2)
2224 dæksten inskription i N-ende HS 1891 med linje med opbuede ender nedenunder. Set fra N.
2227 kammer kløvet bæresten i Ø. Set fra Ø.
2221 kammer. Set fra V.
Original fredningstekst
Tingl.: 7/12 1883, hofjægermester L.Th. v. Barner til Es- kildstrup. Afmærkn.: MS 1906, Løjtn. Lassen. Runddysse, 13 m i diam. med 13 bevarede randsten og gravkam- mer med overliggende dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Runddysse med en mindre Gangbygning med rektangulært 9'6" l. 2'5"-3'2" br. Kammer, fra hvis s.v. Ende en c. 7' l. Gang spores at have strakt sig ud til Randstenene. I den v. Halvkreds af Runddyssen staa disse velbevarede, i den den anden Halvkreds mangler flere og Resten ligger omfalden, deres Længde ses derved at være henved 6 Fod. Runddyssens Diameter er circa 35'. - Tæt udenfor Randstenene mod S. ligger en stor Sten, der formentlig har været Dæksten til Kammeret. Bevoksning: 1980: Græs
- 1884
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1939
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 13 m. i Diam. med 13 bevarede Randsten og Gravkammer med overliggende Dæksten.
- 1939
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Rundhøj med 14 randsten. Heri dyssekammer af 4 bæresten, 2 gangsten samt overligger. Gang mod S. Kammerets indvendige mål ca. 1,45 x 1,1 m. På N-enden af dækstenen indhugget HS 1891. Foto: S/H, film 21, opt. 69, set fra SØ. Bevoksning: 1980: Græs
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkDysse. 13 synlige randten. Kammer orienteret N-S, men gang i S. Flere af kammerets bæresten ser kløvede ud: bæresten i Ø, i N og den nordlige af de to bæresten i V. Dækstenen hviler på bæresten i N, den sydlige af de to bæresten i V og den østlige gangsten. En del af bærestenens østvendte side ser afkløvet ud. Dækstenens fladeste side vender opad. Inskription i dækstenens nordside ”H S” over ”1891” over en linje med opbuede ender. FM-sten sat i top af høj syd for kammer. Ved FM-sten ligger en del af en kløvet sten.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
