Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
190993
Sted- og lokalitetsnummer
130805-52
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 3,5 x 17 m. Ujævn overflade. Øst for top en dyb kløft i nord-syd. I toppen en cementvandbeholder. Bevokset med graner i hjørne af ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBronzesværd tilsendt Nationalmuseet fra J. P. Jensen, Fiskbæk Mark pr. Løgstrup med anmodning om oplysninger vedr. ”… et Spyd som jeg har fundet i Højen paa den Nordøstlige Hjørne af min Ejendom i et stort Gravkammer.".
1904
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNationalmuseet returnerer det "... lille Sværd, hidrørende fra Bronzealderen." til J. P. Jensen.
1904
Køb af genstand til museum - Viborg MuseumViborg Museum køber i 1904 et bronzesværd og en urne med brændte ben, jf. kvittering (bilag 53 til 1904-05 regnskab) for købet, hvori står: "For modtagelsen af et Bronzesværd (ældre Bronzealder) samt en Urne fra Boelsmand Jens P. Jensen Fiskbæk Mark, Matr. Nr. 3c har Stiftsmuseet D.D. betalt 10kr. Viborg den 5/3 1904. Jens Peter Jensen. Fiskbæk.".
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014
Diverse sagsbehandling - Viborg MuseumRegistrering af genstande til Museernes Samlinger og opdatering af oplysninger til Fund og Fortidsminder. På baggrund af finderens oplysninger til Nationalmuseet og Viborg Museums oplysninger om hvilken mat. fundene stammer fra er fundene henført til den senere fredede gravhøj, da det er den eneste registrerede høj på den nordøstligste del af mat. 3c.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links