Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322411
Sted- og lokalitetsnummer
030317-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs Administrationskom- mission. Runddysse 12 m i diam. 17 randsten. Kammer af 5 sten, uden dæksten.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Runddysse. Kammerets Længderetning i NNØ-SSV. Længden har været c. 5', Bredden 3'4". For nordlig Ende 1 Sten, paa hver Længdeside 2, af hvilke en er forskudt, en anden væltet. For Sydenden er ingen Sten synlig. Stenenes Højde er henved 3'. Ingen Overligger. Om Kammeret ligge 17 Randsten, der formentlig engang have dannet en Rundkreds. De ere nu alle forskudte, væltede og tildels skjulte af Jorden. Deres Størrelse er omtrent som Kammerets Stene. Tværmaalet er 30-36'. Indenfor dem en kun et Par Fod høj, ujævn Høj, den er bevoxet med store Træer. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 12 m i Diam., 17 Randsten, Kammer af 5 Sten, uden Dæksten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRund/langdysse, 1,6 x 12,0 x 10,0 m.. Dyssens form er lidt vanskelig at vurdere, da nogle af randstenene er udvæltede. Den ligner mere en langhøj, mål ca. 12 x 10 m. med en diffus fod. 4 randsten mod V, 6 mod S, 4 mod Ø og 4 mod N. Omtrent i midten er et ødelagt kammer oprindeligt 5-6 kantet? med 1 bæresten i N, 1 i V, 1 i Ø (alle in situ), 1 væltet mod SØ, 1 gangsten (mod SSØ) samt 1 flækket liggende sten mod ØSØ. Højen er ret ujævn, nu snedækket, ca. 1,3 m. høj. Der vokser et meget stort løvtræ over randsten i SSV, ellers i skovbryn i yngre løvskov. Kammeret har mindst været 1,2 m. bredt og 1 m. langt, bæresten rager ca. 0,3 m. op over højen. Ret højt terræn på bakke. Omtrent 30 m. mod Ø er et foderbræt for vildt (ses næsten ikke p.g.a. vegetation og bakkehæld). Jeg synes ikke, at foderbrættet bør påtales. Kunne ved pleje blive ***. Den ligger højt i terræn, ca. 60 m. fra skovvej og 600 m.? til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Rund(?)dysse med ødelagt kammer og væltede randsten ret højt i terrænet i tæt løvskov (ses ikke på afstand). Bevoksning: 1983: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links