Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452534
Sted- og lokalitetsnummer
070619-105
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket Afmærkn.: MS (1889) Sammenskredet kistegrav. 5 bæresten og en udskredet, 2 ned- faldne dæksten i kammeret og en nedskredet udenfor bæreste- nen. Gang af 2 + 3 bæresten. Krat i ager. NM: (Bør restaureres).

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(2) Tildels ødelagt Stenkammer med Gang i S.Ø. Gangens Overligger stor og med uregelmæssige Fordybninger paa Oversiden. Terrainet høiner sig lidt. Den er bevokset med Tjørn og Maalene ere derfor neppe nøiagtige. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSammenskredet kistegrav. 5 bæresten og en nedskredet, 2 nedfaldne dæksten i kammeret og en nedskredet udenfor bærestenene. Gang af 2 + 3 bæresten. Krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUnder restaurering af kistegraven fandtes skeletdele af mindst 10 mennesker, flint- og benredskaber samt skår af ornamenterede lerkar.
1957
Museal udgravning - Lolland-Falsters Stiftsmuseum
1957
Museal restaurering - Lolland-Falsters Stiftsmuseum
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitanlæg. Beskrivelse: Ganske lille høj om megalitkammeret, men der pløjes ret tæt til. Hj. over markflade 30-40 cm. Kammer: Orientering: Ø-V. Det består af lille 4-sidet kammer og i øst en gang. Kammerets længde: 2,25 m Kammerets bredde: 1,40 m (skridtet af). Gangens længde: (indvendig): ca 75 cm. Gangens bredde: (indvendig)): ca. 1,80 m. Byggemateriale: bæresten både i gang og kammer er kløvede. 7 bæresten i kammer, 3 i gang. 1 dæksten over gang, 1 afsprængt rejst op ad bæresten udenfor kammer. Anlægget: efter definition: 1 dysse. Beskadigelser: se Beskrivelse. Beliggenhed: Ret højt på plateau med svagt fald til de fleste sider. Ganske tæt ved asfaltvej og markvej. . Mål: 0,4 m højt. Beskadigelser: Restaurering. ** Seværdighedsforklaring ** For rekonstrueret (tilsyneladende ikke autentisk) til at virke egl. seværdig. Også lovlig tæt kratbevoksning. Bevoksning: 1977: Græs og Løvkrat
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links