8190
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
150254
Sted- og lokalitetsnummer
110612-298
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenbygget grav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Foldbjerghøj", 3 x 27 m. Midtpartiet afgravet ca. 1 m dybt, dybere mod vest. Ø- og vestsiden meget afgravede. Græs- klædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer ser man ret Ødelæggelsens Vederstyggelighed paa denne store, prægtigt beliggende Høj, idet Toppen er aftagen i ældre Tid, og den nuværende Ejer undertiden ogsaa tager Opfyldning af Østsiden, hvor en Stensætning alt er blottet. Omkredsen er 110 Skridt. Bevoksning: 1980: Græs
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFoldbjerghøi, stor Høi, ødelagt ved Gravninger. Bevoksning: 1980: Græs
1888
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af en gravkiste i en høj, hvis centralgrav allerede var undersøgt. Der blev frilagt en sekundærbegravelse i sø-siden af højen, der var anlagt på den oprindelige overflade. Det drejede sig om en stenkiste med overliggere, der indeholdt en dynge af brændte ben i hver ende. Mellem dem fandtes en halsring, 2 håndledsringe, en lille bronzekniv, et fragment af en bronzefibel, en spriralfingerring samt brudstykket af en lille tutulus.
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Foldbjerghøj", opr. stor, men meget medtaget, endnu 3 x 24 m. Et stort Midtparti er afgravet, ca. 1 m. d., dybere mod V. Østre og vestre Side afgravede, i V. 3 større Gravninger, fladt afgravet i S. og Sø. Fra den sydøstre Side er Fundet B 4111-16. Bevoksning: 1980: Græs
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Foldbjerhøj", 3 x 27 m. Midtpartiet afgravet ca. 1 m dybt, dybere mod Vest. Ø- og Vestsiden meget afgravede. Græsklædt i Ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, "Foldbjerghøj". Mål: 3,0 x 23,0 x 23,0 m. Hele højens midterparti afgravet: En 8,5 x 9 m. bred afgravning i top, åben mod V, ca. 1,5 m. dyb. Mindre afgravning SV herfor. På højens V- og N-side meget alvorlige kreaturskader. Imod N står højfylden blottet i en op til 0,7 m. høj skrænt. Lige nedenfor denne ses på et sted et par hovedstore sten, muligvis fra grav. Nedenfor skrænten er højfylden blottet i en op til 5,5 m. bred bane følgende højens N-side. Kreaturskaderne er uden tvivl opstået gradvist indenfor en årrække, dog også helt friske skader. I højens SV-lige top betonblok med indstøbt jernrør. Jorden, hvorpå høj er beliggende lejes af (lejer- og ejeroplysning på skema). Denne lovede hegning af høj. *********************************************** Genbesigtigelse 25.6.1981: Ejeren hævdede, at han for ca. 8-10 år siden havde fået besked på, at højen ikke skulle hegnes og at kreaturerne godt måtte gå der. Hvem der havde fortalt ham dette, kunne han ikke oplyse. Retablering af højen er en større opgave, der bør udføres af Fredningsstyrelsen ell. Thy Museum. Under hensyntagen til at ejeren er folkepensionist og hans ovenfor referede forklaring, bør udgifterne hertil afholdes af Fredningsstyrelsen (?). Ejeroplysning på skema. JHB Bevoksning: 1980: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyTilsyn gennemført. Græsklædt høj i ager.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenbygget grav

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links